14.12.08

Eksklusive fotos af Lewis Hamilton's nye gokart


9.12.08

Hamilton McLaren-mand for altid

Formel 1-verdensmester Lewis Hamilton fortæller, at han aldrig vil forlader sit McLaren-hold.

Lewis Hamiltons kærlighed til McLaren-teamet er så stor, at englænderen aldrig vil forlade holdet. Det fortæller verdensmesteren i Formel 1 til den italienske avis Corriere della Sera.

- Jeg er født og opvokset hos McLaren. Det er mit hjem, så ja, jeg kan bekræfte, at jeg aldrig vil skifte team, siger Hamilton til avisen.

Hamilton har siden sit første år som teenager været en del af McLarens talentfabrik takket være McLaren-boss Ron Dennis. Netop Dennis er den vigtige faktor for, at Hamilton føler sig hjemme i teamet.

- Jeg har meget respekt for Ron og det, som har gjort for mig, fortæller englænderen.

***

5.12.08

Finanskrise presser Honda ud af Formel 1

Finanskrisens rasen betyder, at Formel 1-holdet Honda har besluttet sig for at kaste håndklædet i ringen og forlade den dyre sport.

"Vi er kommet frem til den konklusion, at vi vil trække og fra alle Formel 1-aktiviteter, således at sæsonen 2008 er vores sidste sæson," sagde Honda-chef Takeo Fukui ved et pressemøde fredag.

Fukui sagde samtidig, at beslutningen er blevet truffet på baggrund af den forværrede økonomiske situation i verdensøkonomien.

Honda blev nummer ni i konstruktørernes verdensmesterskab i denne sæson med 14 point. Den brasilianske veterankører Rubens Barrichello kørte Honda-teamets bedste placering i hus, da han sluttede som nummer tre på den engelske Silverstone-bane.

***