24.2.09

30 dage til start i Australien!


22.2.09

Malaysia opgiver F1 om natten

Høje omkostninger til installation af belysning har fået Malaysia til at opgive at afholde Formel-løb om natten. I stedet vil løbet den 5. april på Sepang-banen blive kørt sent om eftermiddagen lokal tid.

Natløb i Asien blev introduceret i Singapore sidste år, fordi tidspunktet er bedre for tv-seerne i Europa, og for at undgå den voldsomme hede midt på dagen i de asiatiske lande.

Arrangørerne oplyser dog, at de ikke er forpligtet til at køre om natten, og at tidspunktet (kl. 10.00 danske tid) stadig giver de ønskede fordele.

***

18.2.09

Overtager Richard Branson Honda's Formel 1 team?


Bilfabrikanten Honda fortalte onsdag, at flere mulige købere til japanernes skrottede Formel 1-hold har meldt sig på banen. Blandt dem er den britiske rigmand Richard Branson fra Virgin Group.

Honda oplyser, at man satser på at få solgt sit Formel 1-projekt, så den nye køber kan være klar til sæsonpremieren i marts.

Japanerne lukkede sidste år for sit Formel 1-hold som en konsekvens af den globale finanskrise.

***