28.5.06

*** LIVE BLOG ***


Michael Schumacher var hurtigst til lørdagens kvalifikation, men han holder sidst på grid'en, når starten går til årets største motorsportsbegivenhed, Monaco's Grand Prix, om halvanden time.

Han holder ved siden af den anden Ferrari, med Felipe Massa bag rattet, der udgik af kvalifikationen. Fernando Alonso holder forrest, efter at Renault havde beskyldt Schumacher for bevidst at 'stalle' på sidste omgang, hvilket fik de øvrige kørere på banen til at bremse op. Det er en meget kontroversiel dom, idet Schumacher var igang med at køre endnu en hurtig omgang selv og der kun var få sekunder tilbage af tidstagningen.

Det bliver spændende hvor langt Ferrari'er kan køre sig op i feltet, men det havde været mere spændende at have dem med fremme i front. Nu kører Alonso bare afsted og der er fare for at løbet bliver en solo tur, rundt og rundt i gaderne, uden spænding om resultatet. Det mest spændende bliver at følge australske Mark Webber, der holder ved siden af Alonso i forreste række. Kommer han på podiet idag?

1 time til start.

Installationsrunden igang. Alle kørerne, undtagen Michael Schumacher, der starter fra pit'en, er på banen. Hold øje med Mercedes bilerne i række to. Klar til start.

Lysene tændes. Alonso holder føringen, Webber forsvarer andenpladsen, med de to Mercedes racere hvæsende efter ham. Raikkonen angriber Webber hårdt. Monteiro har tabt front spoileren.

Raikkonen overhaler Webber! Angriber Alonso hårdt nu. Schumacher har allerede kørt sig op på en 16. plads. Raikkonen sætter hurtigste tid. Webber og Montoya hænger på Alonso og Raikkonen i front.

Barrichello, Rosberg (!), Coulthard og Fisichella afslutter top otte.

Alonso sætter hurtigste tid. Raikkonen kører 277 km/t i de smalle, sydfranske bygader!

Schumacher jagter Button på 15. pladsen. Alonso og Raikkonen har trukket små 5 sekunder fra Webber/Montoya, der igen er langt foran feltet. Massa bliver hængende nede på 19. pladsen! Det fungerer slet ikke for brasilianeren?

Albers (Car 19) får en drive-through straf for at køre ind i teamkammeraten (!) under starten. Raikkonen sætter hurtigste tid. 60 omgange tilbage.

SCHUMACHER OVERHALER BUTTON! Og han trækker fra...afsted mod Villeneuve!

Montoya første mand i pit. Og nu gør de klar til at tage imod Raikkonen! Raikkonen og Montoya kommer ud på tredje- og fjerdepladsen...og det er altså som de eneste med pit stop! McLaren-Mercedes racerne er flyvende i dag.

Rosberg i pit. Han har ligget i Barrichello's baghjul hele løbet. Renault gør klar til pit stop. Alonso i pit! Kommer han ud foran Raikkonen?? Det gør han lige akkurat. Nu ligger Webber - midlertidigt - på førstepladsen. Nu kører Webber i pit. Han holder den flotte tredjeplads.

Nu kører Raikkonen over 283 km/t som topfart i de små stræder! Han er helt oppe i r...n på Alonso. Sygt, så hurtigt finnen kører. The Iceman.

Fisichella kører i pit. Trillu kører meget stærkt. Der er både en Honda (Barrichello) og en Toyota (Trulli) i top otte, men de mangler begge pit stops.

50 omgange tilbage. Barrichello og Coulthard slås om femtepladsen, men nu kører skotten med bopæl i Monaco i pit. Han kommer ud lige mellem Schumacher og Villeneuve!! Halløjsa!!

Webber cementerer tredjepladsen og er nu helt oppe bag Raikkonen. Han presser faktisk Raikkonen! Imponerende kørsel af den sejge australier! Kom så, Webber! Jeg giver en Budweiser*, hvis du vinder :-)

Montoya er nu også ved at køre sig ind i top fire førerfeltet. Det er tilsyneladende Alonso, der samler den lille kvartet. Der er ingen tvivl om, at Raikkonen er dagens hurtigste chauffør.

Løbet har - heldigvis - udviklet sig til at være ret spændende. Der er mange kampe i kampen, herunder helt oppe foran. Masser af ræs og tillige enkelte, flotte overhalinger. Schumacher angriber Coulthard og kommer næsten forbi!

Det er Raikkonen, Webber og Schumacher, der imponerer i dag. Også selvom Alonso har ligget i front hele tiden. Jeg er næsten sikker på at Raikkonen overhaler ham, enten på banen eller via pit'en, såfremt bilen holder hele vejen hjem.

Schumacher i pit. Han kommer ud i et helt trafikfrit område på en...19. plads? (Der mangler en del pit stops). Massa bliver overhalet med en omgang. Trist, trist. Nu kører han i pit. Uha, uha, Ferrari.

40 omgange tilbage. Fisichella angriber Coulthard hårdt. HAN OVERHALER HAM! Nu går han efter Villenueve (den tidligere verdensmester!), øj, hvor er han aggresiv! NU TAGER HAN VILLENUEVE! Flot, flot kørt af Fisichella!!

Heidfeld i pit. Utroligt at alle 22 biler stadig er på (by)banen.

Nu skal Fisichella bizart nok overhales af Alonso med en omgang. Alonso og Raikkonen kommer forbi Fisichella. Alonso uden problemer, Raikkonen bliver sænket lidt, der giver Alonso lidt - ureglementeret - luft.

SCHUMACHER OVERHALER VILLENEUVE!

Barrichella og Trulli i pit. Barrichello kommer først ud. En lille japansk borgerkrig i pit'en.

Webber overhaler Fisichella med en omgang. Han var ellers ikke meget for at acceptere det blå flag. Webber var blå i hovedet af raseri. NU DØR MARK WEBBERS BIL! Åh, nej, nej, nej. Stakkels Webber. Bilen bryder i brand. Han er gået med rattet. Det må han ikke. Safety Car (SC). Nu bliver der samlet op. Ny spænding i løbet. Men stakkels, stakkels Webber.

Alonso og Raikkonen i pit. Der er lige ved at kollidere, da de kører ud af pit'en! Drama, drama, drama i Monaco!!!

29 omgange tilbage. Sato står også ud af bilen. Nu begynder de så små at udgå. Der er stadig gult flag og SC.

"You are racing, baby. You are racing, baby", hører vi over Christian Klien's team radio. Han ligger nummer seks med teamkammerat Coulthard lige efter. Og hvem ligger nummer otte? Det gør Michael Schumacher!

RAIKKONENS BIL BRYDER I STORBRAND MIDT UNDER SAFETY CAR PERIODEN !!!

Raikkonen spadserer i ensom majestæt langs det azurblå middelhav tilbage til garagen. Han beholder styrthjelmen på. Han ligner en fra Daft Punk.

Løbet gives frit igen. Alonso er nu mutters alene i front. Han har faktisk Schumacher lige efter sig, men han er taget med en omgang! (Han er dog på en imponerende syvende plads).

Alonso, Montoya, Barrichello, Trulli, Klien, Coulthard er på omgangshøjde. Michael Schumacher jages nu af Fisichella bagfra. ROSBERG KØRER I BARRIEREN! Nu er begge Williams biler udgået. Nu bliver det Budweiser gravøl...

Meget triste miner hos McLaren-Mercedes, selvom de reelt har en bil på andenpladsen. Men Raikkonen lignede også en vinder og Montoya kan ikke nå op. Det lader alligevel til at ende med en solo-tour-de-force fra Alonso i Renault'en.

Kampen i kampen lige nu er Coulthard vs. team kammerat Klien, der samtidig jagter Trulli, der igen jagter Barrichello. Coulthard overhaler Klien! Kimi Raikkonen er først nået hjem til garagen nu. Det var en lang, lang, gåtur!

Christian Kliens bil sætter ud. Nu er Michael Schumacher faktisk på 6. pladsen. Han startede altså sidst som nummer 22, folkens! RESPEKT.

20 omgange igen.

Så er det Villeneuve's tur til en drive-through penalty. Han har tilsyneladende overhalet under Safety Car'en. Massa har sneget sig op på en 10. plads efter de mange biler, der er udgået.

Michael Schumacher sætter hurtigste tid!

Alonso og Montoya ligger sikkert på 1-2, men der er kamp om de følgende tre placeringer (Barrichello, Trulli, Coulthard).

Nu sidder Raikkonen i bar mave på en af de store yachter i havnen og tænker over tingene.

Det er en meget besynderlig situation: Michael Schumacher jagter nu Alonso, men han er en omgang efter! Og han kører faktisk hurtigere!

Barrichello modtager dagens tredje drive-through straf. Han ryger ned på femtepladsen. Trulli er på podiet nu.

Alonso har ladet Schumacher og Fisichella køre forbi ham. Pudsig situation.

10 omgange tilbage. Schumacher sætter hurtigste tid og kører to sekunder hurtigere end Barrichello foran ham.

Hvilket come-back for Ferrari. Schumacher har taget 16 placeringer og Massa har taget 11 placeringer.

9 omgange tilbage.
8 omgange tilbage.
7 omgange tilbage.
6 omgange tilbage.
5 omgange tilbage.

JARNO TRULLI'S BIL SÆTTER UD! Han mister tredjepladsen, der overlades til David Coulthard.

Michael Schumacher på femtepladsen jagter nu Rubens Barrichello med fire omgange igen.

Michael Schumacher kører hurtigste omgangtid. 1:15:143. Der er tre omgange tilbage.

Michael Schumacher presser Barrichello hårdt på næstsidste omgang!

Sidste omgang.

Alonso vinder Monaco's Grand Prix og Montoya bliver nummer to. Den sidste plads på skamlen går til Coulthard, skarpt efterfulgt af Barrichello og Schumacher. Fantatisk præstation af Michael Schumacher. Suveræn præstation af Alonso/Renault.

Slutresultatet kommer her på siden om et øjeblik.

Tak for i dag. På gensyn til det britiske grand prix på Silverstone.

*Budweiser er sponsor for Williams teamet.

Formel 1: 2006 Monacos Grand Prix - Monte Carlo, direkte [TV2, 13:55]


Et af verdens mest berømte motorløb. Det er et af sæsonens højdepunkter, når det brølende F1-felt drøner gennem Monacos smalle gader. Den 3340 km lange rundstrækning stiller enorme krav til både biler og deltagere, og der er næsten garanti for et dramatisk løb, fantastisk stemning, lækre grid girls, mega stjerner på tilskuerpladserne. Fernando Alonso i Renault vil forsøge at vinde det prestigefyldte grandprix og dermed udbygge sit forspring i kampen om VM, men han vil få kamp til stegen af både Kimi Raikkonen i McLaren-Mercedes og ikke mindst Michael Schumacher i Ferrari, der med endnu sejr kan tangere Ayrton Sennas rekord med seks sejre i Monaco.

TV kommentatorer: Nick Horup og Jens Winther Jr.
Blog kommentator: Ronnie Rocket.

14.5.06

Formel 1: 2006 Spaniens Grand Prix - Barcelona, direkte [TV2, 13:25]


*** LIVE BLOG ***


Der er en blå-rød front i Barcelona med de to Renault'er i række et efterfulgt af de to Ferrari'er i række to.

Alonso har foreløbigt leveret varen på hjemmebane med en pole position. Kan han gøre arbejdet færdigt med en sejr i dag?

Denne sæson har udviklet sig til en drabelig kamp mellem kronprinsen og kongen, mellem Alonso og Schumacher.

Dramaet fortsætter i dag i Katelonien.

Velkommen til Spaniens Grand Prix. Der er 1 time til start.

Der er en ekstra dimension i løbet i dag. Alonso vil meget gerne vinde på hjemmebane foran de mere end 130.000 tilskuere på lægterne(!) og millioner af fans verden over. Det har han aldrig gjort før. Han har makkeren Fisichella ved sin side, men lige bagved holder to ildrøde Ferrari'er. Fartdjævle, der lugter blod efter solide sejre i de seneste to løb.

30 minutter til start.

Der er fire hjørnesten i Formel 1: motorkraft (og udholdenhed), dæk, aerodynamik og chauffør. Hertil kommer jokerne: brændstof- og pit stop strategierne. Der er mange gode kørere og hurtige biler. Dækfabrikanenterne Bridgestone og Michelin er meget lige i år. Der er to biler, der skiller sig ud: Renault og Ferrari. De har også de bedste strategi teams. Der er to piloter, der skiller sig ud: Alonso og Schumacher. De er - sammen med Jacques Villenueve (!) - de eneste verdensmestre på banen.

15 minutter til start.

Katalanerne forventer Formel 1 sejr i dag og Champions League pokal på onsdag. Det er nogle spændende dage i Barcelona, skulle jeg lige hilse og sige...

Der er kun et par minutter til snart nu. Coulthard og Villeneuve holder bagest. Coulthard kørte af banen under kvalifikationen (det er hans løb nr. 200!) og canadieren har fået straf i forbindelse med et motorskift.

Alle biler er kommet afsted på installationsrunden. De skal køre 66 omgange i dag.

Klart til start. STARTEN ER GÅET!

Position 1-4 kommer afsted i rækkefølge. Raikkonen skyder fra en 9. plads frem som nummer 5! Alonso trækker fra.

Coulthard har kørt sig 4 pladser op. Honda'erne og Toyota'erne halser efter Top 5. Monteiro kører af banen. Alonso trækker fra.

Massa kører hurtigste første sektor. Han bliver jagtet af Raikkonen. Montoya ligger nummer 11. Alonso øger sit forspring.

Alonso kører hurtigste omgang. Han er flyvende og har nu 7 sekunder ned til Schumacher på tredjepladsen. Alonso kommer fra Oviero (var det ikke der, at Peter Møller spillede engang?), men i dag er det hele verden, der følger den lille spanioler.

Coulthard debuterede på denne bane i 1994 og i dag kører han sit grand prix nummer 200. Han kæmper en kamp nede i feltet, men kører stærkt. Alonso sætter atter hurtigste tid. Har nu 9 sekunder ned til Michael. Ingen forskydninger i feltet.

Raikkonen kan ikke følge med Massa.

Sato spinder af banen, men holder bilen på asfalten. Sato kører i pit. Team kammerat Montagny (der afløste Ide*, som fik frataget licensen!) følger lige efter. Travlhed hos Super Aguri. Montagny bliver i garagen. Alonso sætter endnu engang hurtigste omgang. Endnu en magtdemonstration fra Renault.

Alonso kører 300 km/t. Vrooooooooom...

Ralf Schumacher kører ind i teamkammerat Trulli og mister frontvingen! Alonso bliver ved med at sætte hurtigste omgang. Hold da op.

Ferrari driller Renault ved at lade som om, at de gør klar til pit stop. Nu gør Renault klar! Hvem skal ind? ALONSO KØRER I PIT!

50 omgange tilbage.

Alonso kommer ud foran Raikkonen. Fisichelle i princippet på førstepladsen, men han kører i pit nu!

Så er det faktisk Michael Schumacher i front. Så plejer han at trække tænder ud af tidsmaskinen. Montoya kører af. Han står stille. Han forlader bilen. Han udgår!

Massa i pit. Gult flag, men ingen Safety Car. Massa kommer ud efter Jenson Button.

Schumacher, Alonso, Raikkonen. Vi undgår Safety Car. Schumacher har 11 sekunder ned til Alonso, men mangler altså et pit stop. Han prøver at køre tid ind. Kan han gøre det igen?

Alonso bliver bremset af langsomtkørende biler. Han er rasende! Han strækker en knytnæve i vejret med over 300 km/t ned af langsiden i raseri! Flavio spytter og raser foran computeren i pit'en. Imedens kører Schumi kostbar tid ind.

SCHUMI I PIT!

Schumacher kommer ud foran Fisichella og har altså kørt en placering ind på første pit stop sekvens. Jagten er sat ind på Alonso. Montagny og Montoya er udgået af løbet.

Præcis 10 sekunder mellem Alonso og Schumacher.

Fisichella kører af banen, men holder tredjepladsen!

40 omgange tilbage.

Stillingen lige nu: Alonso, Schumacher, Fisichella, Massa, Raikkonen, Button.

Ralf Schumacher i problemer. Kimi Raikkonen i problemer. Ralf er kørt i garagen og udgår. Kimi taber en vinge, men kører videre.

Villeneuve har kørt halvdelen af løbet uden pit stop. Han er den eneste, der ikke har været i pit.

11,6 sekunder mellem Alonso og MS.

30 omgange tilbage.

Michael Schumacher kører 313,5 km/t som top speed. 12,9 sekunder efter Alonso. Alonso sætter hurtigeste tid, 1:16:723.

Renault gør klar til pit stop nummer to. Alonso kører i pit! Alonso kommer ud lige efter Fisichella, der nu kører i pit.

Fisichella kommer ud lige...EFTER Kimi Raikkonen. Italieneren mister endnu en placering i pit stop sekvensen og ligger nu nummer fem.

Massa kører hurtigste tid! Massa kører i pit. Massa kommer ud foran Button, som nummeer fem. Er altså EFTER Fisichella. Schumacher prøver igen at køre tid ind til næste pit stop. Button er kørt i pit. Schumacher hamrer tid ind. Men er det nok?

Meget afgørende fase i løbet nu. Schumacher banker tid ind. Ferrari gør klar til pit stop. Han har ikke kørt nok tid ind. Han kommer ud på en sikker andenplads. Raikkonen i pit. han kommer ud på en sikker femtepladsen.

20 omgange tilbage.

Stillingen lige nu (igen, igen): Alonso, Schumacher, Fisichella, Massa, Raikkonen, Button, Heidfeld, Barrichello.

Scott Speed (ja, ham med navnet) kører i garagen og udgår.

Alonso øger sin føring. Det er svært at se hvordan nogle skal komme i nærheden af ham. Han er for suværæn.

15 omgange tilbage.

Albers holder i garagen, men er ikke officielt udgået.

10 omgange tilbage. Total Alonso dominans. Han har netop taget Barrichello med en omgang og jager nu Button. Altså bagfra!

8 omgange tilbage.

Reanult triumfen synes total med en 1. og en 3. plads. Med blot 7 omgange tilbage lader det ikke til at der sker flere forskydninger i placeringerne i dag. Tvekampen mellem Alonso og Schumacher og Renault og Ferrari fortsætter. Men med Renault som det førende team.

Spændende om Raikkonens bil holder de sidste par omgang. Jeg tror at han er tilfreds med en femteplads, trods alt.

Så er Albers officielt udgået. 17 sekunder mellem Alonso og Schumacher. Der er ikke rigtig nogle kampe i kampen.

5 omgange tilbage. Status quo.

Rosberg jager Trulli og Webber prøver at fange Heidfeld. Det er de småkampe, der er på banen lige nu. 4 omgange igen. Alonso forrest. Sato sidst.

3 omgange tilbage.

2 omgange tilbage.

Sidste omgang.

Alonso vinder for første gang på hjemmebane i Spanien. Til lykke med sejren.

Tak for i dag. Resultatet kommer her på siden om et øjeblik.

På gensyn til Monaco's Grand Prix om 14 dage.

*Ide blev meget, meget upopulær under San Marino Grand Prix'et. Læs blog reportagen her.

7.5.06

Formel 1: 2006 Europe Grand Prix, Nürburgring, direkte [TV2, 13:25]


God eftermiddag.

Vi er på Nürburgring. Michael Schumacher's ANDEN hjemmebane i Tyskland (Imola er Italien er FerrariLand). Michael Schumacher holder i anden række.

Alonso, den lynhurtige spanioler i Renault har pole position.

Alonso tager starten efterfulgt af de to Ferrari'er. Raikkonen skyder frem gennem feltet. Barrichello falder tilbage. Liuzzi er blevet påkørt og har skade på racerbilen.

Button ligger godt til. Liuzzi har kørt rundt på tre hjul og holder nu helt stille på banen. Coulthard i pit. Det var ham, som Liuzzi kørte sammen med. De er fra de to Red Bull søster teams.

Schumi sætter hurtigste tid.

Barrichello, Villeneuve, Heidfeld, Montoya afslutter Top Ti lige nu. Montoya hamrer efter Heidfeld.

SAFETY CAR. Feltet samles.

Det er også Toyota hjemmebane. Faktisk er der tre teams, der betegner Nurnbergring som deres hjemmebane, idet deres respektive udviklingsafdelinger ligger i nærheden af racerbanen.

Begge BMW'er fik en god start. Safety Car bliver trukket ind. Alonso trækker tempoet ud af feltet og gør klar til at skyde Renault'en af!

Stillingen lige nu: Alonso, Schumi, Massa, Button, Raikkonen, Trulli. David Coulthard skubbet af banen og udgør af løbet.

Raikkonen overhaler Button! Jagter nu Ferrari'erne! Han vil køre Mercedes helt frem i Deutschland!

Alonso tager hurtigste tid tilbage. Honda ligger 5 og 7. Fisichella kæmper for at køre sig i Top Ti (han ligger nummer 11).

Massa hænger godt på, men denne Formel 1 sæson har udviklet sig til et drama, en duel, en tvekamp mellem kronrprinsen og kongen af F1, Fernando Alonso og Michael Schumacher.

Heidfeld kender banen godt. Han har nærmest kort på trehjulet cykel her, alt fra Go-Cart til F1. Spændende og se hvor langt han kan køre sig frem i dag.

Lizuzzi og Coulthard er udgået. De øvrige 22 biler/piloter racer videre på den tyske asfalt.

Heidfeld vs. Montoya er kampen i kampen lige nu. Det er helt nede på 9/10 pladserne. Der er under 1 sekund mellem Alonso Og Schumacher.

Mark Webber, Ralf Schumacher og Nico Rosberg er dagens store skuffelser. De ligger langt, langt tilbage.

Mark Webber kører af banen! Han stiger ud. Det er slut for australieren i det europæiske grand prix i Tyskland. Tre biler er nu udgået af løbet.

Igen lader det til at blive brændstof-, dæk- og pitstrategier, der skal afgøre løbet. Men det er som bekendt også nogle af de væsentligste elementer i sporten. Novicer tror at racerløb partout skal afgøres på overhalinger og gerne på sidste omgang lige inden mål. Men det er noget pjat. Man skal se sammenhængen i elementerne for rigtig at forstå og nyde sporten.

Alonso kører i pit! Massa i pit! Nu skal Schumi køre tid ind!

Nu kører Schumacher i pit. Så bliver det spændende. Hallo, hallo. 7,9 sekunder. Hvor kommer han ud? Schumacher kommer ud EFTER Alonso. Duellen fortsætter.

Raikkonen er nu på førstepladsen, men uden pit stop. Gad vide hvor meget brændstof han har ombord? Skal McLaren-Mercedes snyde hele banden?

Barrichello i pit. Alonso og Schumacher kører bag Button, der sænker dem lidt. Button kører nu i pit.

Massa er faldet lidt tilbage. Alonso og Schumi ligger alene "i front" (reel stilling, justeret efter pit stops).

Raikkonen i pit. Kommer ud på en fjerdeplads. Præcis hvor han var, der pit stop sekvensen startede.

Fisichella i pit. Han kommer ud lige før Trulli. Toyota ligger nummer 6 (Ralf uden pit stop) og nummer 12. Montoya i pit. Montoya kommer ud lige efter Fisichella og det udvikler sig straks til en duel.

Ralf Schumacher og Nico Rosberg de eneste, der mangler pit stop nu.

1,2 sekunder mellem Alonso og Schumacher. Button holder stille. Button er færdig. Farvel og tak til englænderen, der altid kører stærkt, men som aldrig vinder Formel 1 løb.

Så er det Christian Kliens tur til at holde stille. Endnu en bil udgår af dagens løb.

Halvdelen af løbet er nu kørt og med 30 omgange igen er stillingen i front: Alonso, Schumacher, Massa, Raikkonen, Rosberg (der vist ikke har været i pit?), Barrichello.

Debutanten Montagny kører af. Farvel og tak til mini-Honda team debutanten fra Frankrig. Der er faktisk gået ild i bilen!

Schumacher nærmer sig Alonso. Vi kender denne situation alt for godt. Og vi ved at det er spændende. Helt frem til målstregen. Under et sekund skiller kamphanerne ad.

Så kører Rosberg endelig i pit. Seks biler er udgået. 25 omgange igen.

Alonso, Schumacher, Massa.

Barrichello ligger på en flot femteplads. Michael Schumacher sætter hurtiogste omgang. 1:32:544.

Scott Speed (ham med navnet) ligger på en anonym 13. plads. Han har Heidfeld foran sig. Sato ligger på sidstepladsen.

Renault garagen begynder at røre på sig. Alonso kører i pit! Hvad sker der nu? Bliver løbet afgjort i disse sekunder. 8,8 sekunders pit stop. Kan Schumi kører noget ind? Han er i spidsen i skrivende stund. Kører hurtigste tider. Kan han gøre det?

Ferrari gør klar! Schumacher tager en omgang mere. De tager Massa ind først. Han kører for en podieplads! 7,4 sekunders pit stop. Han kæmper med Raikkonen.

20 omgange igen.

MICHAEL SCHUMACHER I PIT! 6,8 SEKUNDER! HAN GØR DET! HAN GØR DET! FANTASTISK TIMING! MICHAEL SCHUMACHER I FRONT. DET ER STOR, STOR FORMEL 1 KUNST DET HER! WAUW!

Kimi Raikkonen kører i pit. Nu skal vi have afgjort tredjepladsen. Massa kører forbi, det når han ikke. Travlhed i pit'en. de vælter ind. der er mange placeringer, der skal afgøres nu. Barrichello i Honda slås med Ralf i Toyota'en.

15 omgange igen.

Stillingen lige nu: Schumacher, Alonso, Massa, Raikkonen, Montoya, Rosberg (hvad sker der med hans pit stops??), Barrichello, Ralf Schumacher.

Sato kører i garage og udgår af løbet.

Schumi har 7,1 sekunder ned til Alonso. Han har helt styr på løbet nu. Han overhaler landsmanden Nick Heidfeld med en omgang.

Montoya i pit. Overlader 8. pladsen til Fisichella. Villeneuve afslutter Top Ti.

Nico Rosberg holder sin femteplads med blot et pit stop. Nu kører han i pit! Han kommer ud på panen igen lige før Montoya og skubber ham ud af pointene.

10 omgange tilbage.

Den "reele" stilling efter sidste pit stop sekvens: Schumacher, Alonso, Massa, Raikkonen, Barrichello, Ralf Schumacher. Efterfulgt af Fiscichella og Rosberg.

Raikkonen jagter Massa.

Massa kommer nærmere Alonso.

8 omgange igen.

Rosberg jagter Fisichella.

15 biler tilbage på banen. Nej, vent: Montoyta kører af banen! Og, vent: også Ralf Schumacher stopper op. Toyota motoren eksploderer. Begge udgår.

6 omgange tilbage.

5 omgange tilbage.

4 omgange tilbage.

3 omgange tilbage.

Massa efter Alonso. Raikkonen efter Massa. Schumacher allerforrest. Kongen er tilbage.

2 omgange tilbage. 13 biler på banen. Nico Rosberg er i pointene.

Sidste omgang!

MICHAEL SCHUMACHER VINDER DET EUROPÆISKE GRAND PRIX! TIL LYKKE, TIL LYKKE.

Alonso bliver to'er og Massa kommer på podiet for første gang i karrieren.

Tak for i dag. Det endelige resultat kommer her på siden om et øjeblik.