« Home | Formel 1: 2006 Europe Grand Prix, Nürburgring, dir... » | » | Formel 1: 2006 San Marino Grand Prix [TV2, 13:25] » | Formel 1: San Marino Grand Prix - kvalifikation [Z... » | Dramatisk Grand Prix i Melbourne » | 2006 Australian Grand Prix, Results » | Formel 1: Australiens Grand Prix - Melbourne [Zulu... » | Formel 1: Australiens Grand Prix - kvalifikation [... » | Formel 1: Australiens Grand Prix - træning [Zulu, ... » | GRANDPRIX.DK Promotion: Kawasaki Motorcykler »

Formel 1: 2006 Spaniens Grand Prix - Barcelona, direkte [TV2, 13:25]


*** LIVE BLOG ***


Der er en blå-rød front i Barcelona med de to Renault'er i række et efterfulgt af de to Ferrari'er i række to.

Alonso har foreløbigt leveret varen på hjemmebane med en pole position. Kan han gøre arbejdet færdigt med en sejr i dag?

Denne sæson har udviklet sig til en drabelig kamp mellem kronprinsen og kongen, mellem Alonso og Schumacher.

Dramaet fortsætter i dag i Katelonien.

Velkommen til Spaniens Grand Prix. Der er 1 time til start.

Der er en ekstra dimension i løbet i dag. Alonso vil meget gerne vinde på hjemmebane foran de mere end 130.000 tilskuere på lægterne(!) og millioner af fans verden over. Det har han aldrig gjort før. Han har makkeren Fisichella ved sin side, men lige bagved holder to ildrøde Ferrari'er. Fartdjævle, der lugter blod efter solide sejre i de seneste to løb.

30 minutter til start.

Der er fire hjørnesten i Formel 1: motorkraft (og udholdenhed), dæk, aerodynamik og chauffør. Hertil kommer jokerne: brændstof- og pit stop strategierne. Der er mange gode kørere og hurtige biler. Dækfabrikanenterne Bridgestone og Michelin er meget lige i år. Der er to biler, der skiller sig ud: Renault og Ferrari. De har også de bedste strategi teams. Der er to piloter, der skiller sig ud: Alonso og Schumacher. De er - sammen med Jacques Villenueve (!) - de eneste verdensmestre på banen.

15 minutter til start.

Katalanerne forventer Formel 1 sejr i dag og Champions League pokal på onsdag. Det er nogle spændende dage i Barcelona, skulle jeg lige hilse og sige...

Der er kun et par minutter til snart nu. Coulthard og Villeneuve holder bagest. Coulthard kørte af banen under kvalifikationen (det er hans løb nr. 200!) og canadieren har fået straf i forbindelse med et motorskift.

Alle biler er kommet afsted på installationsrunden. De skal køre 66 omgange i dag.

Klart til start. STARTEN ER GÅET!

Position 1-4 kommer afsted i rækkefølge. Raikkonen skyder fra en 9. plads frem som nummer 5! Alonso trækker fra.

Coulthard har kørt sig 4 pladser op. Honda'erne og Toyota'erne halser efter Top 5. Monteiro kører af banen. Alonso trækker fra.

Massa kører hurtigste første sektor. Han bliver jagtet af Raikkonen. Montoya ligger nummer 11. Alonso øger sit forspring.

Alonso kører hurtigste omgang. Han er flyvende og har nu 7 sekunder ned til Schumacher på tredjepladsen. Alonso kommer fra Oviero (var det ikke der, at Peter Møller spillede engang?), men i dag er det hele verden, der følger den lille spanioler.

Coulthard debuterede på denne bane i 1994 og i dag kører han sit grand prix nummer 200. Han kæmper en kamp nede i feltet, men kører stærkt. Alonso sætter atter hurtigste tid. Har nu 9 sekunder ned til Michael. Ingen forskydninger i feltet.

Raikkonen kan ikke følge med Massa.

Sato spinder af banen, men holder bilen på asfalten. Sato kører i pit. Team kammerat Montagny (der afløste Ide*, som fik frataget licensen!) følger lige efter. Travlhed hos Super Aguri. Montagny bliver i garagen. Alonso sætter endnu engang hurtigste omgang. Endnu en magtdemonstration fra Renault.

Alonso kører 300 km/t. Vrooooooooom...

Ralf Schumacher kører ind i teamkammerat Trulli og mister frontvingen! Alonso bliver ved med at sætte hurtigste omgang. Hold da op.

Ferrari driller Renault ved at lade som om, at de gør klar til pit stop. Nu gør Renault klar! Hvem skal ind? ALONSO KØRER I PIT!

50 omgange tilbage.

Alonso kommer ud foran Raikkonen. Fisichelle i princippet på førstepladsen, men han kører i pit nu!

Så er det faktisk Michael Schumacher i front. Så plejer han at trække tænder ud af tidsmaskinen. Montoya kører af. Han står stille. Han forlader bilen. Han udgår!

Massa i pit. Gult flag, men ingen Safety Car. Massa kommer ud efter Jenson Button.

Schumacher, Alonso, Raikkonen. Vi undgår Safety Car. Schumacher har 11 sekunder ned til Alonso, men mangler altså et pit stop. Han prøver at køre tid ind. Kan han gøre det igen?

Alonso bliver bremset af langsomtkørende biler. Han er rasende! Han strækker en knytnæve i vejret med over 300 km/t ned af langsiden i raseri! Flavio spytter og raser foran computeren i pit'en. Imedens kører Schumi kostbar tid ind.

SCHUMI I PIT!

Schumacher kommer ud foran Fisichella og har altså kørt en placering ind på første pit stop sekvens. Jagten er sat ind på Alonso. Montagny og Montoya er udgået af løbet.

Præcis 10 sekunder mellem Alonso og Schumacher.

Fisichella kører af banen, men holder tredjepladsen!

40 omgange tilbage.

Stillingen lige nu: Alonso, Schumacher, Fisichella, Massa, Raikkonen, Button.

Ralf Schumacher i problemer. Kimi Raikkonen i problemer. Ralf er kørt i garagen og udgår. Kimi taber en vinge, men kører videre.

Villeneuve har kørt halvdelen af løbet uden pit stop. Han er den eneste, der ikke har været i pit.

11,6 sekunder mellem Alonso og MS.

30 omgange tilbage.

Michael Schumacher kører 313,5 km/t som top speed. 12,9 sekunder efter Alonso. Alonso sætter hurtigeste tid, 1:16:723.

Renault gør klar til pit stop nummer to. Alonso kører i pit! Alonso kommer ud lige efter Fisichella, der nu kører i pit.

Fisichella kommer ud lige...EFTER Kimi Raikkonen. Italieneren mister endnu en placering i pit stop sekvensen og ligger nu nummer fem.

Massa kører hurtigste tid! Massa kører i pit. Massa kommer ud foran Button, som nummeer fem. Er altså EFTER Fisichella. Schumacher prøver igen at køre tid ind til næste pit stop. Button er kørt i pit. Schumacher hamrer tid ind. Men er det nok?

Meget afgørende fase i løbet nu. Schumacher banker tid ind. Ferrari gør klar til pit stop. Han har ikke kørt nok tid ind. Han kommer ud på en sikker andenplads. Raikkonen i pit. han kommer ud på en sikker femtepladsen.

20 omgange tilbage.

Stillingen lige nu (igen, igen): Alonso, Schumacher, Fisichella, Massa, Raikkonen, Button, Heidfeld, Barrichello.

Scott Speed (ja, ham med navnet) kører i garagen og udgår.

Alonso øger sin føring. Det er svært at se hvordan nogle skal komme i nærheden af ham. Han er for suværæn.

15 omgange tilbage.

Albers holder i garagen, men er ikke officielt udgået.

10 omgange tilbage. Total Alonso dominans. Han har netop taget Barrichello med en omgang og jager nu Button. Altså bagfra!

8 omgange tilbage.

Reanult triumfen synes total med en 1. og en 3. plads. Med blot 7 omgange tilbage lader det ikke til at der sker flere forskydninger i placeringerne i dag. Tvekampen mellem Alonso og Schumacher og Renault og Ferrari fortsætter. Men med Renault som det førende team.

Spændende om Raikkonens bil holder de sidste par omgang. Jeg tror at han er tilfreds med en femteplads, trods alt.

Så er Albers officielt udgået. 17 sekunder mellem Alonso og Schumacher. Der er ikke rigtig nogle kampe i kampen.

5 omgange tilbage. Status quo.

Rosberg jager Trulli og Webber prøver at fange Heidfeld. Det er de småkampe, der er på banen lige nu. 4 omgange igen. Alonso forrest. Sato sidst.

3 omgange tilbage.

2 omgange tilbage.

Sidste omgang.

Alonso vinder for første gang på hjemmebane i Spanien. Til lykke med sejren.

Tak for i dag. Resultatet kommer her på siden om et øjeblik.

På gensyn til Monaco's Grand Prix om 14 dage.

*Ide blev meget, meget upopulær under San Marino Grand Prix'et. Læs blog reportagen her.