« Home | Interview med Touristik & Motorsport » | G2 Series 2007 kalender » | Casey Stoner vinder Qatar MotoGP 2007 » | Drommeholdet F1 2007 » | MotoGP: Qatar Grand Prix, Start Grid [Direkte, Eur... » | GRANDPRIX.DK promotion: Philips Shavers » | Renault: Ferrari praesterer bedre » | F1 2007 Text and Picture Messaging Service » | TV 2 Formel 1 manager » | Renault 2007 F1 racer udstillet i Renault's showro... »

Interview med skuespilleren Dejan Cukic



Nedtælling til Formel 1 – del 2

Dagens gæst i GRANDPRIX.DK studiet er skuespilleren Dejan Cukic. På søndag er der premiere på årets Formel 1 sæson. Løbet vises på TV2. Samme søndag på DR1 er der premiere på en ny stor, dansk dramaserie instrueret af den prisbelønnede instruktør Per Fly. Serien hedder ’Forestillinger’ og har Dejan Cukic i hovedrollen. Tidligere har man som bekendt kunne se Dejan i ’Den Serbiske Dansker’ og ’Nikolaj & Julie’. Men nu skal det ikke handle om TV drama, nu skal det handle om Formel 1 drama.

GRANDPRIX.DK: Hvordan startede din interesse for Formel 1?

Dejan: Sidst i halvfjerdserne havde jeg en ven, der hed Danny. Hans stedfar var svensker og dengang var Ronnie Pettersson jo den helt store stjerne, så der begyndte min interesse for Formel 1 første gang. Da Ronnie døde holdt jeg en pause, men da Ayrton Senna dukkede op vendte min interesse for Formel 1 tilbage igen. Da Senna døde fandt jeg så ud af at Formel 1 altså ikke er en sport for tøsedrenge!

GRANDPRIX.DK: Hvilket team holder du med og hvorfor?

Dejan: Jeg er i et dilemma lige nu hvor der er rykket rundt på det hele, men det må være Ferrari. Jeg kan også godt lide McLaren-Mercedes teamet.

GRANDPRIX.DK: Hvilket team tror du vinder konstruktørernes mesterskab i 2007?

Dejan: Jeg tror at Renault vinder mesterskabet igen i år.

GRANDPRIX.DK: Hvilke to kørere ser du helst på første række, hvis de skal være fra to forskellige teams?

Dejan: Jeg er meget begejstret for vildbassen Montoya, men han jo væk nu. Schumacher er også væk. Så det må være Alonso ved siden af Raikkonen, der giver den mest spændende første række.

GRANDPRIX.DK: Hvem tror du vinder det første løb i Melbourne?

Dejan: Jeg er sikker på at Alonso vinder.

GRANDPRIX.DK: Hvem bliver sæsonens store overraskelse? Lewis Hamilton eller Heikki Kovalainen eller en helt tredje?

Dejan: Jeg tror at Raikkonen bliver overraskelsen. Han kommer til at vinde mange løb i den nye bil. Hvis man kan kalde det en overraskelse, men i hvert fald i forhold til forrige sæson, hvor han ikke rigtig vandt noget.

GRANDPRIX.DK: Hvor mange løb skal du se i denne sæson? Skal du se nogle af dem live?

Dejan: Jeg kan ikke se de løb, der bliver vist om natten på grund af mit arbejde og jeg gider ikke at se genudsendelserne for der har jeg allerede læst hvem der vinder og hvad resultatet blev. Men jeg ser de europæiske løb, der bliver vist om søndagen fra kl. 14. Jeg håber at komme til Italien for at se et løb live i år, måske løbet på Monza, der jo er en af de klassiske F1 racerbaner. Det skal lige passe ind i min kalender. [Læs 'live blog'en fra sidste års grand prix på Monza her, red.]

GRANDPRIX.DK: Spiller du på F1 - enten via tjenester eller i private puljer?

Dejan: Nej, det har jeg ikke gjort indtil nu. Men det er ikke fordi jeg ikke kunne finde på det. Men jeg synes at odds’ne er alt, alt for dårlige, når man tænker på sandsynligheden for at udgå, osv.

GRANDPRIX.DK: Hvad er din største F1 oplevelse nogensinde?

Dejan: Det må være et løb jeg så engang med Schumacher og Mika Hakkinen, hvor de kæmpede om det års verdensmesterskab. Der var kamp til stregen – og måske lidt over - jeg tror at Hakkinen vandt. Det var en uhyggeligt spændende dyst. De der finner kan altså noget i Formel 1!

GRANDPRIX.DK: Hvem tror du bliver F1 verdensmester 2007?

Dejan: Alonso.

***

Tak til Dejan Cukic. Du kan læse mere om den nye TV serie ’Forestillinger’ her. Husk at bookmarke GRANDPRIX.DK, så du kan følge F1 sæsonen med live blogs, interviews og reportager. Du kan med fordel abonnere på vores RSS feed og husk at GRANDPRIX.DK også er optimeret til mobile browsere.

***