Borgmester vil undersøge Formel 1-muligheden
Københavns fritids- og kulturborgmester Martin Geertsen (V) vil nu tage initiativ til at få undersøgt mulighederne for at få et Formel 1-løb til København.
- Det vil på alle tænkelige måder være stort at få et Formel 1-løb til København, så jeg vil nu bede vores gode folk i Wonderful Copenhagen om at undersøge, hvilke muligheder, der er, siger Martin Geertsen til bt.dk.
B.T. kunne i går løfte sløret for de storslåede drømme om et Formel 1-løb i Københavns gader, og i dagens avis bakker kulturminister Brian Mikkelsen op om projektet og inviterer Dansk Automobil Sports Union til et møde om planerne. Dermed ser der ud til at blive opbakning fra både det lands- og kommunalpolitiske miljø.
- Der er tre ting, der gør så store begivenheder interessante: For det første er det en helt unik oplevelse for byens borgere og byens gæster. For det andet vil det generere en masse indtægter til byens hoteller, restauranter og butikker, og for det tredje vil det give København et fantastisk brand, siger Martin Geertsen.
Borgmesterens eneste bekymring går på, om projektet er realistisk i forhold til, om Formel 1-bagmændene vil være interesserede i et Grand Prix i Danmark, der ikke har den store motorsportstradition og ingen bilfabrikation.
- Jeg tvivler ikke på, om København kan rumme det, siger Martin Geertsen.
***

Send en kommentar