Frankrigs Grand Prix - kvalifikation [TV2 Sport, 13:55]
Kvalifikation til søndagens Formel 1-løb, som køres på Circuit de Nevers Magny-Cours i Frankrig. Magny-Cours er 4,4 kilometer lang, og banerekorden indehaves af Michael Schumacher.
Vi er klar til de første 15 minutter. Vi skal sige farvel til de første seks.
Q1
Uret er sat i gang. Der er ingen biler på banen. Raikkonen kravler ned i Ferrari'en. Hamilton kravler ned i McLaren raceren. Der er allerede gået nogle minutter. Stadig ingen biler på banen. Nu kører Kovalainen ud. Han har været hurtig under træning. Skal Renault få et gennembrud på hjemmebanen? De franske brandmænd ligner noget fra en Daft Punk video i deres spejlreflekshjelme!
Kovalainen er første mand med tidstæller. Kollega Fisichella er også ude. Spyker piloterne trækker forgæves rundt. Vi ved at de ikke kommer tilbage til Q2. Fisichella. 1:16.504. Kovalainen. 1:16:054. Trulli triller ud. 1:16:118. Anthony Davidson on track. Webber, Coulthard, Sato ude på fransk asfalt. David Coulthard hurtigst. 1:15:970. Her kommer Lewis Hamilton. 1:14:805. Bangkarl! Vi ses til Q2.
Rubens Barrichello racer rundt i en Honda, der ikke rigtig gider køre Formel 1 i år. Nu kommer Alonso! Hurtigst på S1! Men han mister tid i S2. 1:15:322. Fem minutter tilbage af Q1. Vi mangler stadig at se Ferrari på banen. Massa sætter hurtigste S1! Raikkonen trækker sig lidt og giver plads til Massa. Massa taber tid på S2. 1:15:303. Det er den andenhurtigste tid i Q1. Så er det Raikkonen på en flyvende omgang. Hurtigst på S1! Hurtigst på S2! 1:14:872! Meget tæt på Hamilton. To minutter tilbage.
Barrichello, Wurz, Davidson, Sato og så selvfølgelig Albers og Sutil ligger til at forsvinde i Q1. Fisichella og Webber hænger på de to sidste placeringer i top 16. Skal Barrichello's mareridt fortsætte? Uret viser 0:00. Kommer der til at ske mere på sidste omgang?
Fisichella kører sig i sikkerhed. Wurz kører sig ind. Nu hænger Webber. Barrichello smutter ind, Liuzzi ryger ud. Sutil kører af banen. det slutter her. Farvel til Liuzzi (han var eller så hurtig til træning!), Wurz, Sato, Davidson, Albers, Sutil.
Q2
Kan de tre tilbageværende Red Bull og de to Toyota'er snige sig i top ti? Honda smuttede altså lige på på position 7 og 8 i Q1!! Det er vel blandt disse syv, vi skal se seks forsvinde. Uret er sat i gang. Der er allerede gået tre minutter af de femten. Der er ikke en eneste bil på banen endnu.
Først med godt 10 minutter igen kommer der en racerbil på banen. Det er veteranen David Coulthard. han kan godt lide at køre racerløb. Han gider ikke vente mere. Kan han kører sig i top ti? Han har haft en mere end hæderlig sæson indtil nu. Åh, nej, David Coulthards biler sætter ud? Der er nogle problemer med gearkassen. Han får gang i Red Bull raceren med Renault motor igen, men det lyder slet ikke rigtig. Bilen går tilsyneladende i frigear ved femtegear. Du må hellere smutte en tur i pit, mate.
Trulli sætter den første tid med blot 7 minutter igen. Hamilton banker en lyntid ind. 1:14:795. Raikkonen også under 1:15. Nu bliver der arbejdet på højtryk hos Red Bull. David stiger simpelthen ud af bilen. Det ser ikke godt ud. Massa sætter en tid under 1:15. Kovalainen sætter sig atter på fjerdepladsen, men vi mangler stadig Alonso. Rosberg lige efter. Det er altså fem finner på stribe i top fem. Kubica og Alonso sætter et par hurtige tider, men ikke under 1:15.
Det lader til at vi skal sige farvel til Coulthard. Mark Webber har endnu ikke sat tid. De to Honda'er kan ikke følge med. Nick Heidfeld ligger på en kritisk 10. plads. Tre minutter tilbage. Ralf og Rosberg holder sig foreløbig i top ti. Men det er tyskerne Ralf og Nick, der hænger på de to sidste top ti placering med to minutter tilbage. Trulli har 11. hurtigste tid lige nu. Det er igen Massa, Hamilton og Raikkonen, der sætter de hurtigste sektor tider. Sidste minut af Q2.
Uret viser 0:00. Sidste flyvende omgang. Farvel til de tre resterende Red Bull biler, farvel til de to Honda'er. Det var forventet. Den sidste plads skulle gå til en af Toyota'erne. Trulli rykkede lige akkurat ind i top ti på sidste runde. Farvel til Ralf Schumacher. Det er nok hans sidste sæson som Formel 1 kører.
Q3
Nu er det tid til at fordele de tunge drenge. De ligner et kapløp mellem Hamilton, Massa og Raikkonen om de tre første pladser. De har alle været nogenlunde lige hurtige i denne weekend. Alonso er faldet noget tilbage. Heidfeld har rygproblemer. Kubica og Renault'erne er kommet godt igen. Top ti feltet afsluttes af Rosberg og Trulli. Hvem skal på pole position i morgen?
Ferrari holder klar med begge biler. McLaren holder klar med begge biler. Piben har altså en helt anden lyd i Q3. Lyden af tomgang. Konsulenten Michael Schumacher har briefet de to Ferrari kørere. Han har en personlig interesse i at at opretholde en god Ferrari statistik på Magny Cours, som han nærmest ejer. Nu bliver det altså spændende, mine gode Formel 1 venner! Er I klar?
Der er kø i pit lanen. De vil gerne ud på banen. Det kommer de nu! Vrooom! Q3 er helt specil. Det er et racerløb i racerløbet. Der køres stærkt i alle 15 minutter. Alonso kører tilbage i pit!
Alonso køer helt ind i garagen. Det er store problemer hos verdensmesteren! Raikkoen sætter den første hurtigste tid. 1:16:618. 1:16:173. Raikkonen kører hurtigere end sig selv. Hamilton og Massa er lige efter. Det bliver en af de tre, der kommer på pole, det er 200% sikkert. Men hvem af dem bliver det? 10 minutter tilbage af Q1.
Det er Raikkonen, der kører hurtigst derude lige nu. Alonso bliver siddende i bilen, men det ser ikke godt ud. Det er tvivlsomt om han kommer ud igen. Raikkonen i pit. Massa i pit. Begge Ferrari'er ude på asfalt igen. Heidfeld kører sig i top tre. Alonso står ud af bilen. Det er slut. Han starter som nummer 10 eller som nummer 20. Det kommer an på om hele motoren skal skiftes. Der er minutter tilbage af Q2.
Hamilton kører hurtigste S1. 1:15:185! Men her kommer Massa! 1:15:034. Hvor er Raikkonen? Kubica og Heidfeld konsoliderer sig som trejdeteam med 4. og 5. hurtigste tid. Renault er faldet tilbage. Hamilton i pit. Kan han gøre det for tredje gang i træk? Massa er også ude på nye dæk.
To minutter tilbage. Tre kæmper om pole position. Lige nu: Massa, Hamilton, Raikkonen. Massa sidder tungt på sektor 1 og 2. Uret viser 0:00. MASSA PÅ POLE POSITION TIL FRANKRIGS GRAND PRIX 2007!
1. Massa
2. Hamilton
3. Raikkonen
4. Kubica
5. Fisichella
6. Kovalainen
7. Heidfeld
8. Trillu
9. Rosberg
10. Alonso (måske)
På gensyn i morgen. Der skal køres Formel 1 Grand Prix i Frankrig.
God lørdag aften.
***
Send en kommentar