Også F1 på Magny-Cours i 2008

Formel 1-boss Bernie Ecclestone er gået med til at beholde det franske grandprix på Magny-Cours endnu et år på kalenderen, meddelte en talsmand for den franske premierminister, Francois Fillon, tirsdag.
"Han er principielt afklaret omkring at beholde løbet på Magny-cours i 2008 og endda også i 2009, hvis der ikke er andet alternativ," lød det.
Magny-Cours banen ligger midt i det landlige Frankrig tæt på Nevers, og har ikke formået at trække høje tilskuertal pga. beliggenheden, manglende indkvarteringsmuligheder og manglen på franske kørere og sponsorer.
Ecclestone har tidligere i år udtalt at han vil foretrække en bane tættere på Paris.
"Der er ingen fremtid for Magny-Cours, 2007 bliver det sidste løb på denne bane," var ordene fra Ecclestone.
Den holdning er nu blevet ændret til glæde for de motorsportsinteresserede franskmænd.
***
Send en kommentar