« Home | Casey Stoner paa vej mod VM-titlen i MotoGP » | Ferrari garanterer fri konkurrence » | Alonso glad for sin podieplads i Tyrkiet » | "Tag det bare roligt", siger Hamilton » | Massa vinder Tyrkiets Grand Prix » | McLaren vil have et Formel 1 team mere! » | Tyrkiets Grand Prix - Istanbul Park ***LIVE BLOG*** » | Tyrkiets Grand Prix - Istanbul Park [TV2, fra 13:25] » | Hondaer starter sidst i Tyrkiet » | Massa i pole position til Tyrkiets Grand Prix »

Nye beviser i ”spionsag” kan koste McLaren VM

Nye beviser i den såkaldte ”spionsag” kan komme til at koste formel 1 teamet McLaren dyrt. Ja, det kan måske ende med, at teamet mister muligheden for årets VM-titel.

I øjeblikket ligger McLaren-teamets to kørere, unge Lewis Hamilton og den forsvarende verdensmester, Fernando Alonso på VM-seriens to første pladser.

Men det internationale forbund (FIA) meddelte onsdag, at McLarens ledelse er indkaldt til en høring i Paris d. 13. september.

Og ikke meget tyder lige her og nu på, at det bliver en sjov aften i byernes by.

For FIA meddeler lakonisk, at man vil behandle den klage der fremkom efter at forbundet i juli frikendte McLaren for anklagen om industri-spionage mod konkurrenten Ferrari.

McLaren indrømmer onsdag, at de er blevet varskoet om, at der foreligger nye beviser i sagen. Men teamet gør samtidig opmærksom på, at de 100 procent vil fortsætte samarbejdet med FIA for at komme til bunds i sagen.
Det hele startede med, at man tidligt på sommeren fandt små 800 sider med tekniske detaljer om Ferrari.

Fundet blev gjort hos McLarens chefdesigner Mike Coughlan, der efter sigende havde modtaget dem fra en Ferrari-forræder ved navn Nigel Stepney. Det fortæller VG Nett.

FIA vil dog ikke oplyse McLaren om, hvad der er for nye beviser man er kommet i besiddelse af. Det får man at vide i Paris.

Bliver McLaren fundet skyldig 13. september kan holdet risikere at blive suspenderet fra indeværende sæson – og næste med.

***