« Home | Kimi Raikkonen ny verdensmester » | VERDENSMESTEREN 2007: KIMI RAIKKONEN! » | Brasiliens Grand Prix, direkte [TV2 Sport, 17:55] ... » | Se starten fra det brasilianske grand prix 2006 he... » | Paddock View @ Interlagos » | McLaren sikkerhedsvagt @ Interlagos » | Alonso's manager Luis Garcia Abad @ Interlagos (i ... » | Mercedes TV-reklame med Alonso og Hamilton og en s... » | Formel 1 i 2020? » | Brasiliens Grand Prix - Practice 4, direkte [TV2 S... »

Den finske "Iceman" forblev kold

Finske Kimi Raikkonen løftede i sin første sæson hos Ferrari den tunge arv fra den syvdobbelte verdensmester Michael Schumacher. Manden, der er kendt som "The Iceman" på grund af sit altid afdæmpede gemyt, viste trods den største triumf i sin karriere ikke de helt store følelser og lignede mest af alt en mand, der var sluttet længere nede i den samlede stilling.

Dermed fortsatte finnen med det kølige image, der har fulgt med ham, siden han i 2001 blev introduceret til Formel 1-sporten hos Sauber. Året efter og de næste fem sæsoner kørte Raikkonen for McLaren, hvor han to gange - i 2003 og 2005 - blev vicemester.

I sine fem sæsoner hos McLaren var finnen kendt for at blive ramt af et hav af tekniske uheld, hvilket også så ud til at forhindre Raikkonen i dele af denne sæson, men med tre grandprix-sejre i de sidste fire løb, vandt finnen på forbløffende vis mesterskabet.

Nu kan den 28-årige Ferrari-kører holde ferie og måske smile noget mere, når han med familie og venner skal fejre mesterskabet hjemme i Finland eller huset i Schweiz.

Og måske bliver det også til en lille flaske vodka, selv om Raikkonen i sladderpressen flere gange er blevet hængt ud i beruset tilstand. Men nu har finnen i det mindste en god undskyldning for at feste igennem og vise lidt mere glæde end sædvanligt.

Blå bog om Kimi Raikkonen:

Alder: 28 år (17. oktober 1979).

Nationalitet: Finsk.

Team: Ferrari.

Antal løb: 122.

Antal sejre i alt/i år: 15/6.

Antal pole-positioner: 14.

Antal top-3-resultater: 48.

Antal mesterskaber: 1 (2007).

Tidligere hold: McLaren (2002-2006) og Sauber (2001).

Tidligere meritter: To gange viceverdensmester i Formel 1 i 2003 og 2005. Samlet vinder af Det Britiske Formel Renault-mesterskab i 2000. Samlet vinder af det finske mesterskab i gokart i 1998.

***