Michael Schumacher igen hurtigst til test
For anden dag i træk gav den syvdobbelte verdensmester Michael Schumacher baghjul til alt og alle, da der onsdag blev testet på Circuit de Catalunya i Barcelona.
I sin Ferrari F2007 var kørte han banen i 1:21.486, hvilket var et lille halvt sekund hurtigere, end den tid han testede tirsdag.
Pedro de la Rosa fra McLaren var næsthurtigst af de 21 kørere ved dagens test, mens Heikki Kovalainen fra Renault blev nummer tre og Ferraris Felipe Massa klokkede fjerdebedste tid.
Andre prominente kørere som Nico Rosberg, David Coulthard, Nick Heidfeld og Robert Kubica måtte også sande, at Schumacher er i en klasse helt for sig selv og den 38-årige tysker er da også selv lidt overrasket.
"Det tog mig lidt tid - måske to omgange - tirsdag, men så følte jeg også, at jeg var tilbage i min rytme", sagde Michael Schumacher, da han onsdag endelig mødte pressen i Barcelona.
"Jeg var lidt nervøs - nærmest som da jeg var 18. Men det var en fantastisk fornemmelse at være ude på banen igen og jeg overraskede mig selv ved at være så hurtig".
***

Send en kommentar