23.3.08

Kimi Raikkonen vinder Malaysias Grand Prix i overlegen stil


I et forholdsvis udramatisk løb vandt Ferraris forsvarende Formel 1-verdensmester Kimi Raikkonen søndag i overlegen stil Malaysias Grand Prix.

Ferrari så længe ud til at være på vej mod en dobbelttriumf, men Felipe Massa, der startede i pole position, udgik med 26 omgange tilbage fra andenpladsen, da han kørte af banen og hang fast i gruset. Massa var på det tidspunkt blevet overhalet af Raikkonen i forbindelse med det første pitstop.

BMW Saubers Robert Kubica sluttede på andenpladsen, mens McLarens Heikki Kovalainen trods sin straf på fem placeringer i gridden blev nummer tre.

Selv om Timo Glock måtte udgå hurtigt, havde Toyota en fremragende dag med Jarno Trulli, der på de sidste omgange formåede at holde Lewis Hamilton i den anden McLaren bag sig, så han kunne køre i mål som nummer fire.

Læs hele reportagen på tv2.dk her.

***

Malaysias Grand Prix - Grid Girls




22.3.08

Malaysias Grand Prix - Start Grid


1. Felipe Massa, Ferrari
2. Kimi Raikkonen, Ferrari
3. Jarno Trulli, Toyota
4. Robert Kubica, BMW Sauber
5. Nick Heidfeld, BMW Sauber
6. Mark Webber, Red Bull
7. Fernando Alonso, Renault
8. Heikki Kovalainen, McLaren
9. Lewis Hamilton, McLaren
10. Timo Glock, Toyota
11. Jenson Button, Honda
12. David Coulthard, Red Bull
13. Nelson Piquet, Renault
14. Rubens Barrichello, Honda
15. Sebastian Vettel, Toro Rosso
16. Nico Rosberg, Williams
17. Giancarlo Fisichella, Force India
18. Sebastien Bourdais, Toro Rosso
19. Takuma Sato, Super Aguri
20. Adrian Sutil, Force India
21. Anthony Davidson, Super Aguri
22. Kazuki Nakajima, Williams

***

Singapore Grand Prix 2008 web promotion

PicApp test

Malaysias Grand Prix - Kvalifikation

McLaren rykket tilbage i gridden


De to McLaren-kørere Heikki Kovalainen og Lewis Hamilton er begge blevet ryk­ket fem pladser tilbage i gridden og starter nu som nummer otte og ni i søn­dagens Formel 1-grandprix i Malaysia.

Kovalainen og Hamilton bliver straffet for at genere BMW Saubers Nick Heidfeld og Renaults Fernando Alonso, da de kørte deres sidste omgang af kvalifikationen lørdag.

Læs hele reportagen på tv2.dk her.

***

Ferrari i front til Malaysias GP


Ferrari får begge biler i første række, når der søndag skal køres Formel 1-grandprix i Malaysia. Det blev resultatet af kvalifikationen lørdag morgen dansk tid.

Felipe Massa tog pole position, og han starter side om side med verdensmester Kimi Raikkonen. I anden række starter McLarens Heikki Kovalainen som nummer tre ved siden af teamkollega Lewis Hamilton.

Jarno Trulli sluttede som nummer fem og starter i sin Toyota ved siden af BMW Saubers Robert Kubica.

Læs hele reportagen på tv2.dk her.

***

21.3.08

Malaysias Grand Prix - Practice 2

Malaysias Grand Prix - Practice 1

15.3.08

Australiens Grand Prix, kvalifikation

14.3.08

Kimi Raikkonen og rockgruppen Kiss i Melbourne

Australiens Grand Prix - Practice 2

13.3.08

Australiens Grand Prix - Practice 1 ***LIVE BLOG***




Transmissionen præsenteres i samarbejde med L'Oreal for Men.

Sådan indledes årets Formel 1 sæson på TV2 Sport.

Træning til sæsonens første Formel 1-løb, Australiens Grand Prix, som køres på Albert Park i Melbourne.

DE FØRSTE BILER ER PÅ BANEN NU. DET ER BMW'ERNE. Det er Nick Heidfeld og Robert Kubica. Bronzeholdet fra 2007.

Det er helt specielt at høre lyden af Formel 1 igen efter mere end fire måneds pause.

McLaren og Toyota har været ude og smage på den australske asfalt. Den er varm. Formel 1 boss Bernie Ecclestone vil gerne køre om natten i Australien. Ikke på grund af varmen, men fordi Bernie synes at det er synd for os at vi skal op om natten for at se Formel 1. han vil køre natløb med lys på. Men Melbourne har i forvejen postet masser af penge i det Australske Grand Prix, så det lader til at det bliver næstsidste sæson down under. I 2009 og 2010 kommer Sydkorea og Indien på kortet.

Giancarlo Fischella sidder klar til at køre for Force India - den nye team, der har overtaget Spyker. Quiz: hvad hedder hans makker i Force India teamet? [Skriv dit svar under kommentar, red.]

Red Bull/Renault er ude. De har ikke skiftet ud. Det er vores gode gamle venner David Coulthard og Mark Webber, der stadig sidder bag rattet i dette mellemvare team.

Red Bull raceren har fået halefinne på!

Alle elsker David Coulthard. Han er motorsportens svar på Sean Connery.

Honda har igen fået nye farver på "earthdream" chassises. Jenson Button og Rubens Barrichello fortsætter også, ligesom lillesøsteren Super Aguri har bevaret kørerene Takuma Sato og Anthoyn Davidson. Barrichello har fået Ross Brawn tilbage i stalden. De samarbejdede som bekendt med Michael Schumacher hos Ferrari. Sjovt at se Ross Brown i en Honda t-shirt. Honda t-shirts er cool. So seventies.

Sebastian Bourdais - ChampCar mesteren - er ude på banen. Han er franskmand. Han er ny. Han kører for Toro Rosso. Han sætter den første tid i 2008. 1:35:239.

Makkeren Sebastian Vettel clocker næste tid ind. Nu er vi rigtig i gang. Med tidstagning og det hele.

Close up på Nakajima. Han er makker med Nico Rosberg hos Williams. De er begge sønner af Formel 1 legender. Nico's far, Keko, blev endda verdensmester! Nakajima nåede lige at debutere for Williams til de sidste grand prix - det allerede nu legendariske grand prix i Brasilien sidste år.

Renault og Ferrari har ikke været ude endnu. Læg mærke til nummeret og garageplaceringen til McLaren, der har nummer 22 og 23 på bilerne. (Man anvender ikke nummer 13 i Formel 1. Det er simpelthen for farligt).

Vi mangler at nævne Toyota. Trulli - ham med 'The Trulli Train' - har fået ny makker: Timo Glock, det unge, tyske GP2 lyn.

Mangler jeg at nævne nogen? Nå, ja: Kovalainen har byttet plads med Alonso, som er tilbage hos Renault. Lewis Hamilton er altså førstekører hos McLaren og Alonso er blevet førstekører hos Renault. Egentlig er der ikke noget, der hedder førstekører i Formel 1. Faktisk er det imod reglementet, men sådan vil Alonso altså have det. Han har fået Nelson Piquet Jr. som team-kammerat. Han er også søn af en tidligere verdensmester!

Det var vist det. Nej, vent: Felipe Massa. Han vil gerne være verdensmester.

Kimi Raikkonen. Han ER verdensmester.

Nakajima har sat sin første officielle tid i 2008.

Vi skal også tale lidt om de nye regler. Tre af dem er ret betydningsfulde:

1. Ingen elektronisk start - den hurtigste på speederen kommer først
2. Ingen traction control - chaufføren skal altså selv styre bilen mere
3. Gearkassen skal bruges til fire løb - større krav til holdbarhed

(Motorene skal stadig køre to løb).

Der er sket en del ændringer. Dem tager vi hen ad vejen. Nu skal vi lige kigge lidt på de nye racerbiler.

Nelson Piquet Jr. kører lidt ud på græsset. Hyggeligt. Ligesom en picnic.

Raikkonen og Massa clocker lige de hurtigste tider ind. Bom, bom, Becker.

Trulli sejler lidt rundt på banen. Hvor er traction controllen, tænker han.

Renault har ikke fået halefinner, men de har fået nye sidevinger. Den ligner en Ferrari. Åh, nej.

1:27:709. Hurtigste tid. Kimi. Verdensmesteren. Det klinger godt, ikke sandt?

Det bliver sjovt, når kamphanerne Alonso og Hamilton skal sætte de første tider.

Lewis Hamilton på banen. Motorsportens svar på Tiger Woods? Nej. Barack Obama? Nej. Al Gore!

Kovalainen og Hamilton sætter tider. Kovalainen hurtigst! Massa er nu hurtigere end Kimi. Kovalainen er med helt fremme. Alonso er 7. hurtigst.

Vi mangler BMW'erne, Williams, Super Aguri og Coulthard, der har problemer med at være i cockpittet i den opdaterede racer. Det er noget med hjelmen eller halsbeskytteren.

Timo Glock helt fremme som femmer. Trulli er med. Skal de blive Toyota's år?

Hamilton hurtigst! 1:27:386.

Coulthard sætter tid. Stryger direkte ind i top 10. Heidfeld sætter også top 10 tid. Alonso nu i top 5!

Hvor er Kubica? Hvor er Rosberg? Hvor er Super Aguri?

BMW har fået vædderhorn på næsen. Røg og damp hos Coulthard. Flavio Briatore er med i Australien. Han er glad. Han har fået Alonso tilbage. Han har fået en fodboldklub (Queens Park Rangers).

Man kan altså sagtens se at der ikke er nogen traction control mere. Der kommer masser af drama igen i år. Faktum: Formel 1 er verdens fedeste sport. Glæder du dig til starten på søndag? Det tror jeg nok du gør!

Der tegner sig allerede et billede på tidstavlen: Fire biler skiller sig ud med et sekund. Ferrari og McLaren. Efterfulgt af Alonso, der halser efter 'The Fabulous Four', som Kovalainen lige pludselig er blevet en del af. Timo Glock og Jarno Trulli er også godt med.

30 minutter tilbage af Practice 1. Stadig ingen Kubica (der er tilsyneladende understyringsproblemer med BMW'en). Stadig ingen Rosberg (hvorfor mon?). Stadig ingen Super Aguri (har de ikke råd til brændstof?).

De er fire tyskere , fire briter, fire brasilianere, to finner, to japanere, to italienere, en australier, en franskmand (debutant) og en polak i feltet. Og en spanioler!

BMW har problemer. Heidfeld går i stå ude på banen. Kubica er slet ikke kommet ud.

Kubica triller nu forsigtig rundt og sætter lige akkurat en langsom tid. Stadig ingen Rosberg (bekymret). Stadig ingen Super Aguri (endnu mere bekymret).

Nelson Piquet Jr. kører af banen og spinder 180 grader rundt. Han holder rigtig dårligt!

Det bliver højdramatisk i 2008 uden traction control!

20 minutter tilbage. Rødt flag. Alle biler tilbage til pit lane. Nelson skal bæres af banen. Hvorfor bliver han siddende i bilen?

Debutanten Sebastian Bordais har kørt flest omgange: 22. Takuma Sato har kørt en, men endnu ikke sat en officiel tid.

Det nye Honda design ligner en tube tandpasta. Altså på den fede måde. Friskt. Mintagtigt. Rent.

Kom nu ud, Rosberg! Super Aguri ligner sæsonen store problembarn. Snøft. Jeg elsker Super Aguri.

15 minutter tilbage.

Rubens Barrichello kører sit grand prix nummer 250 på søndag! Han er tæt på at slå Ricardo Patrese's rekord.

Hamilton sidder med en laptop i bilen. Jens Winter mener at han sidder og chatter på Messenger! Hahaha...

10 minutter tilbage. Hvordan ser det så ud? Top 5 fuldstændig som forventet. Ferrari + McLaren + Alonso. Toyota, David Coulthard og Sebastian Bourdais i top 10. Små problemer hos BMW og Honda. Store problemer hos Williams og Super Aguri.

Super Aguri bilerne er på banen! Jubii! Kom så, Sato! Kom så, Davidson!

Rosberg stadig i garage. Han kommer nok slet ikke ud til Practice 1.

BANGKARL! VERDENSMESTEREN HURTIGST! KIMI RAIKKONEN. 1:26:823.

BANGKARL! VERDENSMESTEREN SLÅR TIL IGEN! 1:26:461.

Kubica kører sig i top 10. Mark Webber 5. hurtigst! Jenson Button 10. hurtigst!

Så kommer Vettel og Fisichella. De kører stærkt her til sidst. Massa kører sig til bage i top 3 efter at Kovalainen har været inde og snuse.

Top 3: Kimi, Hamilton, Massa.

Verdensmesteren starter hvor hans sluttede: ved at smadre foran alle de andre.

KIMI RAIKKONEN!

Alle tiderne kommer her på siden om et øjeblik.

På gensyn om 2,5 time.

Transmissionen blev præsenteret i samarbejde med L'Oreal Paris Men Expert. Hudplejeserie til mænd.


***

Optakt: Australiens Grand Prix 2008