« Home | Belgiens Grand Prix (Race) » | Belgiens Grand Prix (Q3) » | Belgiens Grand Prix (Q2) » | Belgiens Grand Prix (Q1) » | Europa's Grand Prix i Valencia (Practice 3) » | Belgiens Grand Prix (Practice 2) » | Belgiens Grand Prix (Practice 1) » | Hvad synes DU om Valencia banen? » | En glad Rubens Barrichello i Valencia » | Mine kommentarer til dagens løb i The New York Times »

Giancarlo Fisichella til Ferrari


Italienske Giancarlo Fisichella skifter Force India-teamet ud med Ferrari, hvor han skal afslutte den igangværende sæson.

Giancarlo Fisichella fortsætter hos Ferrari i den resterende del af sæsonen. Den italienske Formel 1-kører, der sensationelt blev toer for Force India i weekenden, skifter fra det indiskejede team til Ferrari, der trods søndagens sejr i det belgiske grand prix har haft en skuffende sæson.

- Giancarlo og hans folk kom til mig i går med Ferraris tilbud om at køre for dem resten af sæsonen, siger Vijay Mallya, der ejer Force India-teamet.

- For hvilken som helst italiensk kører er et sæde hos Ferrari en drøm, og det var også tilfældet for Giancarlo. Ingen skal stå i vejen for det, fastslår Vijay Mallya.

Giancarlo Fisichella har optjent otte VM-point for Force India og indtager en placering som nummer 14 i VM-stillingen.