Button ny verdensmester
Briten Jenson Button fra Brawn GP-teamet er ny verdensmester i Formel 1.
29-årige Button blev nummer fem i det brasilianske grandprix, som blev vundet af australske Mark Webber fra Red Bull-teamet.
Hans holdkammerat og nærmeste forfølger i kampen om VM-titlen, brasilianske Rubens Barrichello endte på ottendepladsen i løbet efter en punktering, og selvom der stadig mangler ét grandprix kan Button ikke længere hentes.
Verdensmesterskabet blev især grundlagt i sæsonens første grand prixer, hvor Button vandt seks af de syv første løb. Siden har han været ramt af en smule gummiben, men med søndagens indsats i Brasilien fik man igen set Button dominere feltet, da han kørte sig op fra en startposition som nummer 14.
Det er første gang, at den britiske kører vinder den samlede titel. Årets sidste grandprix køres i Abu Dhabi den 1. november.
De seneste 10 års verdensmestre:
2009: Jenson Button, England og Brawn GP
2008: Lewis Hamilton, England og McLaren
2007: Kimi Räikkönen, Finland og Ferrari
2006: Fernando Alonso, Spanien og Renault
2005: Fernando Alonso, Spanien og Renault
2004: Michael Schumacher, Tyskland og Ferrari
2003: Michael Schumacher, Tyskland og Ferrari
2002: Michael Schumacher, Tyskland og Ferrari
2001: Michael Schumacher, Tyskland og Ferrari
2000: Michael Schumacher, Tyskland og Ferrari