« Home | Formel 1: Australiens Grand Prix - kvalifikation [... » | Formel 1: Australiens Grand Prix - træning [Zulu, ... » | GRANDPRIX.DK Promotion: Kawasaki Motorcykler » | MotoGP GRAN PREMIO betandwin.com DE ESPAÑA Race Cl... » | MotoGP GRAN PREMIO betandwin.com DE ESPAÑA Race Li... » | 250cc GRAN PREMIO betandwin.com DE ESPAÑA Race Cla... » | 125cc GRAN PREMIO betandwin.com DE ESPAÑA Race Cla... » | GRANDPRIX.DK Promotion: Kawasaki Motorcykler » | 2006 Malaysian Grand Prix - resultat » | Formel 1: Malaysias Grand Prix - Sepang [TV transm... »

Formel 1: Australiens Grand Prix - Melbourne [Zulu, 05:55]




Direkte - fra Albert Park i Melbourne.

Motorsportens kongeklasse er klar til årets tredje Grand Prix og oktandrønet bliver højt. Der er garanti for hurtige biler, brede dæk, brølende motorer, lækre grid-girls og en toptrimmet verdensmester Fernando Alonso i Renault, som alle vil give kamp til stregen. Renault-teamet har været i særklasse ved årets to første løb. Alonso og Fisichella befinder sig nu i favoritrollen, men vil blive presset til det yderste af Ferrari og den syvdobbelte verdensmester Michael Schumacher, der er sulten efter flere sejre og den finske "Ice-man" hos McLaren-Mercedes Kimi Raikkonen, han vil helt til tops i år.

Løbet "down under" køres på den 5,303 km lange Albert Park og slår favoritterne ikke til, er Jenson Button i Honda, det nye stjernefrø Nico Rosberg i Williams og Juan-Pablo Montoya i McLaren-Mercedes klar til at køre sig på podiet og dermed skabe forøget spænding om årets Formel 1.

TV kommentatorer. Nick Horup og Jens Winther Jr. (Zulu).
Blog kommentator: Ronnie Rocket (GrandPrix.DK).

* * * L I V E B L O G * * *

God morgen, Danmark.

Melbourne, Australien. Formel 1 Grand Prix. Klar til start.

Montoya skrider ud under opvarmningsrunden! Hvad har han gang i? Fisichella har problemer. Starten er afblæst. Der kommer en parade omgang mere.

Ny opvarmningsrunde. Klar til ny start. Fisichella starter fra pit.

Jenson Button tager starten. Trulli kører af banen. De to McLaren racere kører op kap, en intern kamp om tredje pladsen. Der er Safety Car (SC) på banen. Jarno Trulli kørt af banen. Massa kørt af banen. Der er også problemer hos Rosberg, der har mistet bagvingen.

Der er masser af dramatik på de første par omgang. Mange biler er kørt af. Løbet gives fri og Alonso trækker forbi Button på langsiden. Farvel og tak. Alonso er kørt. Nu presser også Raikkonen Button. Webber presser Ralf Schumacher. Han kører for Australiens ære! Heidfeld pisker også frem.

Alonso trækker fra. Det går meget stærkt. Montoya trækker forbi Webber. Hvad sker der du? Efter fire omgange kører Christian Klien galt! Det ser meget voldsomt ud.

Alonso, Button, Raikkonen, Montoya fører løbet. Trulli, Rosberg, Massa, Klien er udgået.

Der er Safety Car på banen igen. Der skal ryddes op efter Christians Kliens voldsomme afkørsel. Der ligger debris på banen. Feltet samles. Ærgeligt for Alonso for han var stukket af. Han kørte markant hurtigere end de andre. Det lader til at han ikke har så stor brændstof mængde. Monteiro benytter situationen til at køre i pit.

49 omgange tilbage. Der er stadig Safety Car på banen.

Jeg tror at Raikkonen rykker forbi Button, når løbet gives fri. Det gør han! Wauw.

Nu angriber Montoya Button. Raikkonen har sat jagten ind på Alonso. Ny begynder kampen om verdensmesterskabet!

Der er noget helt galt med Schumacher. Han bliver overhalet af Red Bull's b-hold!

Han har sagt det selv: Ferrari'erne er simpelthen ikke hurtige nok. Det tegner til at blive endnu en skuffende sæson for Ferrari teamet. Verdensmesterskabet kommer til at gå til storfavoritten Renault, der tilsyneladende kun kan trues af Raikkonen i McLaren. Honda'erne er heller ikke hurtige nok til at følge med Renault. Der tegner sig et klart billede: Alonso eller Raikkonen bliver verdensmester i år. Det er også dem, der dyster om sejren i dag.

Scott Speed presser Micheal Schumacher. Det er vi ikke vant til. Nu kører Schumacher ud i rough'en. Fisichella kommer bag fra. Overhaler Scott Speed. Sætter jagten ind på Schumi. Han vil frem. Vi hører Fisichella's team radio: "Michael is really, really slow."

Hjemmebanefavoritten Webber ligger nummer fem.

Montoya kører i pit med 39 omgange tilbage. Han kommer ud lige bag Fisichella. Alonso rykker fra Raikkonen og Fisichella på vej op. Renault viser igen tænder. Button i pit. Fisichella i pit. Alonso i pit.

Barrichello ligger nede som nummer 14. Nu kører Raikkonen i pit. Webber ligger nu på førstepladsen, men mangler et pit stop. Hurtigt stop til Raikkonen. Montoya overhaler Button og er nu - reelt - på tredjepladsen.

Mark Webbers bil sætter ud! Stakkels Mark Webber må - i førerposition - udgå. Cosworth motoren er brændt sammen.

Ralf har fået en Drive-Through straf for at køre for stærkt i pit'en. Nu er Michael Schumacher lige pludselig nummer fire. Han mangler dog - ligesom Heidfeld - et pit stop. Måske han kører i 'tung bil'? Nu kører Heidfeld i pit. Og nu kommer Schumacher ind. Kan de noget, Ferrari, strategi mæssigt? Han kommer ud på en 'ægte' sjette plads. Lige akkurat foran Villeneuve.

Der kommer et hold mere i næste sæson, så vi i alt kommer op på 12 hold. 24 racerbiler. Der er 22 teams i alt, der har ansøgt om at komme med i 2007 sæsonen.

Alonso fører med 30 omgange igen. 13 sekunder foran Raikkonen. Det lader til at McLaren er tilfredse med to podieplaceringer. Heidfeld fire'r, Button, fem'er, Schumi seks'er.

Schumacher kører nu hurtigere omgangstider end Alonso. Mærkeligt, mærkeligt løb for Michael Schumacher: den ene øjeblik kører han om kap med b-holdene, det næste øjeblik er han helt fremme og kører med om topplaceringerne. Mystisk.

Alonso er nu 17 sekunder foran Raikkonen. Kun et motorsport eller en kørerfejl kan tage sejren fra Alonso. Men det er Schumacher, der er hurtigst på banen nu!

Heidfeld har passeret Button, der nu jages af Schumacher. Et af de seneste rygter på F1 børsen er at Schumacher pønser på at købe Renault teamet, hvis den franske bilfabrik vil trække sig ud af sporten. Han kender jo Flavio fra Benetton dagene.

25 omgange igen.

MICHAEL SCHUMACHER KØRER GALT!!

Han kørte simpethen for stærkt i svinget og ryger af banen. Voldsomt styrt, bilen er smadret, men Schumi kan heldigvis spadsere tilbage til garageanlægget. Begge Ferrari'er er nu udgået. Nu gik det lige så godt for Schumi. Han var på vej på i feltet, der nu samles igen med SC.

22 omgange igen: Alonso, Heidfeld (snuppede et par pladser, da begge McLaren lige har været i pit), Raikkonen, Button, Ralf Schumacher (der snupper storebrors plads), Montoya, Fisichella.

Øv, hvor er det ærgeligt. Det var rigtig spændende at følge Schumi's kamp frem i feltet.

Nå, men nu skal vi igen med den sidste tredjedel af løbet. Kan Alonso holde hele vejen hjem? Løbet er givet frit og Alonso skyder afsted som en superfjeder. Også Heidfeld kommer godt afsted. Montoya er fanget af trafik. Ralf smutter forbi Button. Heidfeld falder tilbage. Button falder tilbage. Liuzzi kører galt! Safety Car igen!

Nu snegler de sig rundt på banen igen. Ralf har benyttet kaos'et til at sætte sig på tredjepladsen. Tænk hvis Toyota kommer på podiet i dag!

Løbet gives frit igen. Alonso afsted. Raikkonen og Ralf forbi trafikken. Det er vores nye top tre: Alonso-Raikkonen-Ralf Schumacher.

Fisichella presser Button hårdt. Button har ikke rigtig kunne bruge sin pole position til noget. Og Barrichello er - som sædvanlig - helt nede som nummer ni (og det er kun fordi at mange biler er udgået). Brasilianeren befinder sig ikke godt i den japanske racerbil.

15 omgange tilbage.

Montoya ligger mellem to trio'er: top tre og Heidfeld-Button-Fisichella. Villeneuve (ex-verdensmesteren) ser ud til at køre sig ind i point'ene.

MONTOYA KØRER GALT SAMME STED SOM SCHUMACHER!

Det er rent deja vu, men det lader til at løbet kan fortsætte uden SC. TV billederne viser Montoya tilbage i garagen, der forklarer og gestikulerer for teamchefer og mekanikere. Han vil så gerne fortælle hvad der er sket.

Otte omgange tilbage. Alonso sætter hurtigste omgang. Raikkonen kan ikke nå ham.

Feltet er konsolideret. Top tre har bidt sig fast: Alonso-Raikkonen-Ralf Schumacher. Det tegner til at blive en stor dag for Toyota og Panasonic, der er sponsor for teamet.

Seks omgange tilbage. Barrichello er nu også i point'ene.

Fire omgange tilbage. Button jagtes stadig af Fisichella.

To omgange tilbage. Det lader til at vi kun får 13 biler i mål.

Begge Renualt'er er selvfølgelig med i pointene, men det er begge Honda'er også.

Sidste omgang. Alonso er urørlig.

ALONSO VINDER AUSTRALIENS GRAND PRIX!

Til lykke med sejre og også til lykke til Raikkonen og ikke mindst Ralf Schumacher (Toyota) på tredjepladsen.

JENSON BUTTONS BIL GÅR I BRAND LIGE FØR MÅLSTREGEN!! HVAD SKER DER??

10 meter før målstregen bryder Honda'en i brand og Fisichella (og alle de andre) smutter forbi! Hvad betyder det for hans placering*? Det er helt surrealistisk.

Dramatisk afslutning på løbet. Alonso vinder, Raikkonen kører hurtigste omgang.

Resultat oversigt her på siden om et øjeblik.

Tak for opmærksomheden.

God søndag.

*Jenson Button bliver noteret som nummer 10.