« Home | Australiens Grand Prix - Melbourne, direkte [TV2, ... » | Interview med Claus Borre » | Melbourne Grand Prix 2007, kvalifikation, resultat » | Melbourne Grand Prix 2007, kvalifikation, live blog » | Ferrari var hurtigst i traeningen » | Formel 1, år nul » | Interview med skuespilleren Dejan Cukic » | Interview med Touristik & Motorsport » | G2 Series 2007 kalender » | Casey Stoner vinder Qatar MotoGP 2007 »

Australiens Grand Prix - Melbourne, live blog


Good morning, mate.

Velkommen til årets første F1 grand prix. Velkommen tilbage [2006 kval/race] til Melbourne, Australien.

Kimi Raikkonen kørte sig på pole position i går. Vil han køre fra dem alle sammen i dag med en god start eller skal vi have kamp til stregen i det nye felt af kørere i det der kaldes Formel 1, År Nul. Første år efter Michael Schumacher epoken.

Ferrari kollegaen Felipe Massa starter helt nede i den anden ende af feltet som nummer 22. Han udgik af kvalifikationen i går og har efterfølgende skiftet motoren helt ud, hvilket placerer ham på P22.

Men hvad kan Alonso (McLaren), hvad kan Heidfeld (BMW) og ikke mindst: hvad kan de unge kometer, Hamilton (McLaren) og Kubica (BMW)? Fisichella ligger lige bagved i en hurtig Renault efterfulgt af hjemmebane favoritten Mark Webber (Red Bull). De japanske teams er meget sultne. Toyota har begge biler i top ti og Super Aguri-Honda var den helt store overraskelse til kvalifikationen.

Det bliver den mest spændende start på et Formel 1 løb i meget lang tid. Der er mange, der kan og vil vinde i dag.

Der er fem minutter til start.

Forvent drama i første sving. Det plejer der altid at være, men især i Australien. Det er det allerførste løb og alle er ekstra tændte, ekstra sultne.

Det begynder at rumle i maven hos os allesammen nu.

Klar til start.Klar til det problematiske første sving.

Ferrarien er ekstra rød i år. De ser ud som om de har fået et ekstra lag skrigrød lak.

Nu skriger motorene til den infernalske larm, der er en Formel 1 start.

Røde lys. Slukket!

Kimi er kørt! Heidfeld snupper Alonso, der ikke er så hurtig i starten.

Alle bilerne er fint afsted uden de store problemer.

HAMILTON ER FORBI ALONSO!!

Raikkonen, Heidfeld, Hamilton, Alonso, Kubica.

Massa er allerede opppe på 18. pladsen.

Raikkonen er stukket. Han er allerede to sekunder foran.

Button og Barrichello ligger helt nede på 13. og 14. pladsen.

Sutil og Davidson er tilsyneladende kørt ind i hinanden lige efer start, men er begge på banen i gen.

Vi har altså alle 22 biler på banen. Der er kørt tre omgange.

Raikkonen kører hurtigste omgang.

Massa jagter og jagter. Ligger lige bag Coulthard nu.

Hamilton trækker fra Alonso. Imponerende af den unge englænder. Hvor er han dog et fantastisk bekendtskab!

Kimi trækker fra. Han ligner Schumis afløser. Massa snupper Coulthard og jagter nu Hondaerne. Syv placeringer på fem omgange. Vi elsker Massa!

Hamilton satser hårdt og kører helt ud i græsset, men holder raceren på asfalten. Hold da fest, der gang i ham Hamilton.

Kimi er nu fire sekunder foran Heidfeld, der igen er tre sukunder foran Hamilton lige foran den regerende verdensmester Alonso.

Davidson ligger sidst efter sammenstødet med Sutil. Synd, han lignede ellers den helt store overraskelse til træning og kvalifikation, men der plejer han nu også at være bedst. Han er en rigtig lørdagskører.

Kubica falder lidt tilbage til top fire: Kimi, Heidfeld, Hamilton, Alonso.

Massa presser Hondaerne hårdt. Han vil så gerne forbi. Han vil gerne helt frem i det forreste felt, hvor han hører hjemme.

Kimi er nu seks sekunder foran. Hamilton øger i forhold til Alonso.

50 omgange tilbage. Fisichella har konsolideret sig på 6. pladsen. Mark Webber, Ralf Schumacher, Trulli og Sato afslutter top ti. Tænk hvis Super Aguri kan holde sig i top ti. Det vil være noget pinligt for Barrichello og Button, der kører på Honda førsteholdet.

Kimi er nu otte sekunder foran. Kører nu hurtigste omgang. 1:26:577. Nu 1:26:208.

Christian Albers kører af banen og udgår som den første af løbet. Det ligner en kørerfejl, hvor han misser indbremsningen.

Gult flag i sving tre efter Albers afkørsel.

Heidfeld kører i pit. Det var hurtigt. Han kommer ud på en 7. plads. Nu ligger Hamilton altså nummer to.

Barrichello overhaler Button. Massa bliver hængene bagved. Han ville gerne have fulgt med sin landsmand, der nu trækker fra. De japanske teams Honda og Toyota ligger ellers og kører pudsig parkørsel.

Massa hænger og hænger efter Button, der er langsom. Hvorfor overhaler han ikke?

Så kom Massa forbi. Afsted efter Barrichello.

Kimi er nu 15 sekunder foran Hamilton, der nu presses af Alonso.

Ferrari gør klar til pit stop. Det må være Kimi, der skal i pit.

Kimi kommer ud lige efter Kubica. Vi har nu McLaren på 1-2 men Kimi har altså et pit stop i baghånden.

Hamilton ligger nummer 1 på tavlen nu. Barrichello er kørt i pit. Det var heldigt for Massa. Fisichella i pit. Han vandt løbet for to år siden. Alonso vandt sidste år.

Fischella kommer ud lige akkurat foran Toyota racerne. Top otte er intakt efter tre af kørerene har haft pit stops. Nej, vent, fire, nu har også Kubica været inde.

Webber ligger nu femmer. Hamilton ligger etter!

McLaren gør klar til pit stop. Det er Alonso først.

Sutil spærrer for Hamilton. Dårlig stil. Det kommer nok til at koste Hamilton en placering. Hamilton i pit nu. Kommer han ud foran Alonso? Det gør han lige akkurat!

Men de ligger meget tæt nu. Det er en McLaren kamp i kampen.

Det ser ud til at Hamilton trækker fra. Kan han holde hjem? Tænk hvis han lægger ud med en podieplacering!

Sutil har fået en drive-through straf for den svinestreg han lavede overfor Hamilton, der har vundet hele verdens hjerter i dag (og nat).

Raikkonen, Hamilton, Alonso, Kubica, Heidfeld, Fisichella...Massa! Fra en 22. plads til en 7. plads! Så kan de lære det! Ralf ligger nummer otte.

Coulthard presser hans gode ven Button, der har en dårlig dag. Han kører simpelthen for langsomt i den nye, 'sociale' bil. Måske den er blevet lidt FOR social?

Hvor er unge Nico Rosberg, der ikke er så ung mere? Han ligger på 9. pladsen. Kovalainen ligger nummer 10. Sato har tabt tre placeringer.

30 omgange tilbage.

Massa i pit. Han kører vist på en 1-stops strategi. Medmindre han ikke har kørt på begge typer dæk. [Der er en ny dækregel, der betyder at man skal anvende et sæt hårdt og et sæt blødt dæk i løbet]. Button har nu fået en drive-through straf for at køre for stærkt i pit'en. Det er ikke lige hans dag idag. Det er heller ikke Scott Speeds (ham med navnet) dag. Amerikaneren er nemlig udgået som den anden kører i dette løb.

Button har et rigtigt lorteløb i dag. Det har Raikkonen ikke. Han er sytten sekunder foran Hamilton, der holder sin flotte andenplads. Kimi overhaler Barrichello med en omgang og giver ham lige en knytnævehilsen på vejen. Det er nok ikke nemt for den gamle Ferrari kører Barrichello at se den knaldrøde hingst galoppere forbi.

Massa på 10. pladsen efter pit stop. Jagter nu den anden finne, Kovalainen. Der er også en tredje finne i løbet. Det er 'tyskeren' Nico Rosberg, der ligger nummer otte nu.

Kovalainen tager lige en tur ud over græsset. Det har Hamilton gjort indtil flere gange. Kimi kører lidt ligesom Schumacher. Stilisten. Hamilton kører lidt ligesom Senna. Vildbassen.

Kubica er i problemer. Trækker langsomt i pit. Han kører hele vejen i garagen og udgår. Synd for polakken, der har kørt så flot.

Raikkonen overhaler Massa med en omgang. Uha, uha. Stakkels Massa. Så blev rangordenen i det team ligesom sat på plads.

Nu kommer Heidfeld i pit.

20 omgange tilbage. Trulli er nu kommet i top ti efter Kubica er udgået. Vi har nu begge Toyotaer i top ti (7/10).

Raikkonen sætter hurtigste tid igen. The Iceman er helt suveræn i dag. Han kører bare hurtigere og hurtigere. Han hamrer løs og sætter hele feltet.

Kovalainen har problemer. Han kører ud i græsset hele tiden. Han kan ikke rigtig holde Renaulten på den australske asfalt.

Raikkonen i pit. Han kommer ud foran Mercedeserne uden problemer. Sato er tilbage i top ti, og er stadig er godt kørende. Hamilton i pit fra andenpladsen.

15 omgange tilbage.

Mark Webber snurrer rundt på vej ind i pit'en. Det ser helt vildt ud. Og så på hjemmebane! Men han redder den helt akrobatisk.

Fisichella i pit. Han kommer ud foran Button, der ligner dagens langsomste mand. Alonso i pit. Sidste stop.

Han kommer ud foran Hamilton! Hvordan kunne det lade sig gøre? Oh, well, bare Hamilton holder podieplaceringen.

Ralf Schumacher i pit. Det må være underligt for ham hele tiden at skulle høre på hvem der er 'den nye Schumacher', 'efterfølgeren til Schumacher'.

Raikkonen laver en indbremsningsfejl, men holder Ferrarien på banen. Det er den første fejl i dag, men han holder førstepladsen med et solidt forspring.

10 omgange tilbage. Raikkonen, Alonso, Hamilton, Heidfeld, Fisichella, Massa, Rosberg, Schumacher, Kovalainen, Trulli.

STYRT! David Coulthard kører helt vildt ind i Alexander Wurz og flyver dramatisk hen over ham. De udgår begge af løbet. Sutil hoster rundt på banen og er ren statist.

5 omgange tilbage.

Massa presser Fisichella hårdt. Han vil gerne have den 5. plads. Det vil godt nok også være imponerende at slutte som nummer 5 med et startplacering som nummer 22!!

Trulli har overhalet Kovalainen, der har kørt mere på græs end asfalt i dag.

4 omgange tilbage. Kom så, Massa!

3 omgange tilbage. Button ligger tredjesidst.

2 omgange tilbage. Raikkonen, Alonso, Hamilton.

1 omgang tilbage. Kovalainen presser Trulli. Men man kan jo ikke overhale ude i græsset.

Sidste omgang!

KIMI RAIKKONEN VINDER SIT 10. GRAND PRIX. DET FØRSTE FOR FERRARI.

TIL LYKKE TIL KIMI, TIL LYKKE TIL ALONSO MED ANDENPLADSEN I DEN NYE BIL OG HVILKEN TRIUMF FOR DEBUTANTEN LEWIS HAMILTON, DER SLUTTER PÅ PODIET I SIT FØRSTE FORMEL 1 LØB NOGENSINDE!

Flot løb af Massa, der avancerer hele 16 placeringer!

En fantastisk start på sæsonen med imponerende løb af Ferrari og McLaren.

Det tegner til en spændende dyst mellem de to teams og de fire kørere fra netop disse hold.

På gensyn til Malaysias Grand Prix. Læs den arkiverede live blog fra træningen, live blog fra kvalifikationen til Malaysias Grand Prix sidste år og læs live bloggen fra selve løbet her.

Good night, mate.

***