« Home | Michael Schumacher kommer tilbage i en Mercedes? » | Renault bliver i Formel 1 » | Kimi Raikkonen forlader Formel 1 » | Folkevogn overvejer at gå ind i Formel 1 » | Det Canadisk Grand Prix tilbage i Formel 1 kalenderen » | BMW-Sauber bliver i Formel 1-feltet » | Toyota siger farvel på Fuji Speedway » | Michael Schumacher igen tilbage i Formel 1 cirkusset » | Mercedes i sensationel Formel 1-rokade » | Toyota forlader F1 »

Ferrari giver Schumacher fripas

Mere og mere peger i retning af, at den syvdobbelte verdensmester Michael Schumacher vender tilbage til Formel 1. Og at han skal køre for det tyske Mercedes-team.

I øjeblikket er den snart 41-årige Schumacher ansat hos Ferrari, hvor han har en funktion som rådgiver. Men Ferrari vil ikke stå i vejen for et comeback for Schumacher.

"Nej, der er ikke noget, der binder ham til os. Men det er klart, at hvis han vælger en anden vej, så ophæves hans kontrakt som rådgiver. Man kan ikke arbejde hos en af vores konkurrenter og samtidig være ansat hos os," siger Ferrari-præsident Luca di Montezemolo.

Schumacher fit for fight

I den netop overståede sæson forsøgte Michael Schumacher at gøre comeback hos Ferrari som afløser for en skadet Felipe Massa. Men Schumacher led så meget under efterveerne fra et motorcykelstyrt, at han aldrig kom ned i Ferrari-raceren.

Hovedpersonen selv vil ikke udtale sig om det eventuelle comeback, men hans manager Willy Weber, understreger, at Michael Schumacher igen er fit for fight.

Mercedes, der overtog sidste sæsons bedste Formel 1-team, Brawn Racing, har peget på tyske Nico Rosberg som den ene af teamets to kørere. En anden tysker, Nick Heidfeld, håber, at Schumachers comeback ikke bliver til noget, så Heidfeld selv kan få pladsen.

"Det er stadig mit mål at køre for Mercedes. Derfor har jeg allerede sagt nej til konkrete tilbud," siger Nick Heidfeld.