Italiens Grand Prix, Monza, ***LIVE BLOG***
Vi skal være vidne til et af de klassiske Grand Prix løb i dag. Sammen med Monaco, Silverstone (England) og Indianapolis (USA) banerne er Monza en af de baner, der lægger asfalt til en af de store klassikere. Kun Le Mans er mere berømt, men der køres som kendt ikke Formel 1. Det er et ganske særligt løb i dag. Det er det sidste løb i år, vi skal se tvekampen mellem Renault og Ferrari på Ferrari's hjemmebane. Og så er der pressekonferencen efter selve løbet. Det er nok det, der er omgivet med mest spænding i dag. Er det sidste gang vi har set Michael Schumacher køre Formel 1 løb i Europa? Specialisterne udtaler at der er 80% sandsynlighed for at Schumi efter løbet i dag offentliggøre beskeden om at han stopper karrieren. Han er stadig en fantastisk kører og er endnu engang med i kampen om verdensmesterskabet, men man kan godt forstå at han gerne vil stoppe på toppen. Ligesom Laudrup brødrene. Bemærk i øvrigt den spændende kamp om verdensmesterskabet for hold: Renault har 160 point. Ferrari har 158. Det kan ikke være mere spændende.
Der er 15 minutter til start.
Kimi Raikkonen har pole position. Michael Schumacher holder lige ved siden af. Alonso holder helt nede på 10. pladsen. Nick Heidfeld holder overraskende på P3. Massa ved siden af på P4. Button holder i femte position og har polakken Kubica som sidemand. De la Rosa, Barrichello, Fisichella og Alonso afslutter top 10. Renault'erne ligger altså langt nede, men skyder sikkert frem gennem feltet, når starten går om lidt. Stor kvalifikation for BMW med P3 og P6 placeringer.
Der er 5 minutter til start.
Bilerne er ude på installationsrunden. Alle biler kom godt afsted. Sato starter inde fra pit'en.
Røde lys. Lysene slukkes.
Kimi tager starten. Heidfeld overhaler Schumi, men Schumi kommer tilbage. Nu kommer Kubica! Kubica er treer. Massa tager Heidfeld! WOW! WHAT A RACE! Alonso har taget to pladser. Alonso er nu sekser. Alonso presser Button hårdt. Forrygende start. Alonso overhaler Button. Alonso er gal over sin straf. Han går helt amok på banen. Massa presser Kubica. Alonso jagter Heidfeld. Tak skal du have for en start. Sikke en første omgang.
Stillingen lige nu: Raikkonen, Schumacher, Kubica, Massa, Button (han har åbenbart taget sin plads igen), Alonso, Heidfeld, De la Rosa, Fisichella, Barrichello, Rosberg, Trulli.
Kimi Raikkonen sætter hurtigste tid. 1:23:762.
Michael Schumacher sætter hurtigste tid. 1:23:399.
Massa presser Kubica hårdt. Han vil gerne forbi på hjemmebanen.
Ralf Schumacher hænger helt nede på en 16. plads. Han ligger bag ved Scott Speed (ja, ham med navnet). Massa presser fortsat Kubica hårdt. Hvor længe kan polakken holde til det pres?
45 omgange (ud af 53) tilbage.
Rosberg er i problemer. Bilen kører meget langsomt. Der ser ud til at være slut for unge Nico Rosberg. Han triller tilbage mod pit'en. Kører han i garage eller kommer han ud igen? Massa fortsætter sine angreb på Kubica.
Kimi Raikkonen sætter ny hurtigste tid. 1:23:167. Michael Schumacher hænger på. Han er lige efter og de to har et gedigent forspring ned til feltet.
De er placeret parvis lige nu: Raikkonen/Schumacher, Kubica/Massa, Button/Alonso, Heidfeld/De la Rosa, Fisichella/Barrichello. Det er kampene i kampen.
40 omgange tilbage. Kimi igen hurtigst. 1:22:559. Massa fortsætter presset på Kubica. Nico Rosberg er udgået.
Pedro De la Rosa er den første, der kører i pit. McLaren er tilsyneladen på en 2-stops-strategi. Chrome raceren er tilbage på banen igen. Han kommer ud bag ved Scott Speed på 14. pladsen. Så kommer Raikkonen i pit! 8,9 sekunder. Han kommer ud bag ved Nick Heidfeld og ligger nu på 7. pladsen. Michael Schumacher er i front og vil nu gøre det som han er bedst til: sætte nogle hurtige tider inden pit stop'et og således overhale Kimi på taktik. Det ser ud til at Renault kører på en 1-stops-strategi.
Lige nu ligger polakken, debutanten, Kubica nummer to i sin BMW! Ferrari gør klar til pit stop. Det må være Massa først? Nej, det er Schumacher! 9,5 sekunder! Kommer han ud foran Kimi? Det gør han! Utrolig præstation! Ferrari har gjort det i gen. Det bringer altså Schumacher på en reel første plads. Og nu ligger polakken altså i spidsen, mine gode Formel 1 venner! Hvad siger I så?
Alonso presser Button hårdt. Massa prøver nok at tage Kubica via pit'en. Ferrari tricket. 35 omgange tilbage.Nu kører Massa i pit. Det samme gør Alonso! Massa 8,7 seknder. Alonso 8,1 sekunder. Massa kører næsten ind i Trulli på vej ud af pit'en. Det må han vist ikke. Gad vide om han får en drive-through straf for det eller dommerne ikke så det? Det gør de fordi de bliver vist i slow-motion flere gange på TV. Button har været i pit og kommer lige akkurat ud foran Alonso. Men Alonso angriber og overhaler Button. Vi mangler altså at få BMW'erne i pit. Nu kører Heidfeld i pit. 7,6 sekunder. Heidfeld kommer ud foran Alonso!
PEDRO DE LA ROSE KØRER AF! FARVEL OG TAK! Der er gult flag. Alonso presser Heidfeld hårdt nu. Han er stadig gal. Nu kommer Kubica i pit. Smart, der er gult flag. 7,7 sekunder. Han kommer ud på en 4. plads. Vi mangler Fisichella, Barrichello og Trulli i pit. Der er stadig gult flag. De skal fjerne Mercedes raceren. Yamamoto er også udgået. Vi ved ikke hvorfor. De gule flag er væk. Der er 30 omgange tilbage.
Alonso ligger på 9. pladsen lige nu, men vi mangler et par pit stops. Nick Heidfeld har fået en drive-through straf. Det er godt nyt for Alonso, der således vinder en placering. Vi ved ikke hvorfor han blev straffet. Michael Schumacher ligger i front og øger sit forspring. Skal han vinde på hjemmebane til sit måske sidste Formel 1 løb på europæisk jord? Heidfeld triller igennem pit'en og afsponer sin straf. Han kommer ud efter Mark Webber på en 11. plads.
Så kom Fisichella i pit. 27 omgange tilbage. 26 kørt. Vi mangler stadig Barrichello, der ligger på en 'uægte' 4. plads. Tre biler er altså udgået: Rosberg, Yamamoto, De La Rosa.
Michael Schumacher har 2,5 sekund ned til Raikkonen. Det er verdens største sportsmand vi ser. Det er Formel 1 historie vi skriver.
Massa går lidt bananas nede bagi, han vil gerne frem. Han ligger på en 5. plads bagved Barrichello, der nægter at køre i pit. Der er noget af en benzintank Honda har fået konstrueret der. Ralf i pit. Det er helt ligegyldigt. Han er helt væk idag. Nu kommer teamkollega Trulli ind langt om længe. Jeg er altså bange for at Barrichello løber tør ude på banen, hvis han ikke snart kommer ind. Det vil være lidt pinligt. Mark Webber mangler faktisk også at komme i pit. Hvad har de gang i. Så kom Barrichello endelig ind!
Stillingen lige nu: Schumacher (3,3 sekunder foran), Raikkonen, Kubica (sic!), Massa, Alonso, Button, Fisichella, Heidfeld, Barrichello, Coulthard. Red Bull har altså lige sneget sig ind i top 10 med en bil. Der er blot 20 omgange tilbage af dette historiske race. (Schumacher var kun 2 tusindedele af et sekund for tillige at sikre sig pole position til løbet).
Heidfeld overhaler Fisichella og kører sig op på 7. pladsen.
Der køres stadig parløb på Monza: Schumacher/Raikkonen, Kubica/Massa, Button/Alonso, Heidfeld/Fisichella. Kun Heidfeld har været i pit to gange (måske de tæller drive-through straffen med?). Har Massa opgivet at komme forbi Kubica? Han skal passe på for Alonso nærmer sig med høj fart og tempo. Det er nu blevet til et trekantsdrama: Kubica/Massa/Alonso.
Raikkonen i pit. 15 omgange tilbage. Han kommer lige akkkurat ud foran Kubica og bliver en del af trekantsdramaet!
MICHAEL SCHUMACHER I PIT! 6,8 SEKUNDER! HAN KOMMER UD...FORAN RAIKKONEN. NU LIGGER DE HELT TÆT PÅ DE SIDSTE OMGANGE! SPÆNDNINGEN ER TILBAGE I LØBET, MEN DET ER MICHAEL SCHUMACHER I FRONT PÅ HJEMMEBANEN!
Massa i pit. 8,1 sekunder. Han kommer ud foran Fisichella. 14 omgange tilbage, nej vent, 13 omgange tilbage. Nick Heidfeld i pit. Der er tredje gang, men et af dem var altså en straf. Kubica ligger nu klemt inde mellem Raikkonen og Alonso. Nu kører både Alonso og Kubica i pit. De kommer ud samtidig, men Alonso er iskold. Han kommer forbi inde i selve pit lanen! Nu er Massa bagved både Kubica og Alonso!! Massa er ved at blive vanvittig. Han kan bare ikke komme forbi polakken og i stedet har Alonso overhalet dem begge to. Der er skidt for Ferrari. Men Schumacher er stadig i front og der er kun 10 omgange tilbage.
Stillingen lige nu: Schumacher, Raikkonen, Alonso (hvad skete der lige der?), Kubica, Massa, Fisichella. ALONSO'S BIL GÅR I BRAND! ALONSO ER UDE AF LØBET! TIFOSI'ERNE GÅR HELT AMOK! NEDTUR FOR RENAULT OG ALONSO! FARVEL OG TAK! Der er gult flag. Nul point til Fernando Alonso. Kampen om verdensmesterskabet skærper til. Massa kører i pit med et defekt forhjul. Åh nej, nu ryger hans chance for en podieplads. Men han slipper da for at køre bagved Kubica.
9 omgange tilbage.
Ny stilling: Schumacher, Raikkonen, Kubica (kommer han på podiet nu!!??), Fisichella, Button, Barrichello, Trulli (hvor kom han fra?), Heidfeld, Massa, Webber.
Det er sjovt at være i Warsawa lige nu: for første gang nogensinde lader det til at der kommer en polak på podiet i Formel 1. Det 56. Miss World konkurrence afholdes i disse dage på Grand Hotel i Warsawa.
7 omgange tilbage. Massa er altså helt nede på en 9. plads nu. Han kørte tilsyneladende ind i noget debris fra Alonso's bil.
6 omgange tilbage. Michael Schumacher har næsten 8 sekunder ned til Raikkonen. Kun motorstop kan tage sejren fra Schumi nu. The Iceman har sat sig tungt på andenpladsen. Det mest spændende lige nu er om Kubica holder hjem på tredjepladsen. Det vil også være Formel 1 historie.
5 omgange tilbage. Kimi Raikkonen har stadig hurtigste omgang. 1:22:559.
4 omgange tilbage.
3 omgange tilbage.
Heidfeld presser Trulli meget, meget hårdt. Det er måske den sidste dyst i dette grand prix. Trulli kæmper hårdt for at holde pladsen inde i point'ene. Massa kommer bagfra og vil også gerne lige presse sig ind i pointene. Vi har et nyt trekantsdrama: Trulli/Heidfeld/Massa.
2 omgange tilbage.
SIDSTE OMGANG!
MICHAEL SCHUMACHER VINDER DET ITALIENSKE GRAND PRIX! TIL LYKKE, TIL LYKKE! OH, HVILKEN PRÆSTATION AF DENNE STORE, STORE SPORTSMAND.
Resultatet kommer her på siden om et øjeblik.
Tak for i dag. Vi vender tilbage senere, når der er nyt om Michael Schumachers karriere.
Der er tre Formel 1 løb tilbage. Der vil være live blogs fra Japan, Kina og Brasilien.
Det er noget med at sætte vækkeurene til, som I nok erindrer.
God søndag.
Send en kommentar